Hvis du synes, det er anstrengende at køre om vinteren, er du langt fra alene. Mere end halvdelen af de nordjyske trafikanter oplever synsudfordringer, og mere end en fjerdedel har trætte øjne efter en køretur. En enkel løsning kan være en kørebrille, som Profil Optik ser som en oplagt måde at forbedre trafiksikkerheden på.
Vinter byder på skiftende lysforhold, der kan være anstrengende for øjnene. Ifølge en ny undersøgelse fra Analyse Danmark, oplever 63% af nordjyske trafikanter ofte eller nogle gange at være begrænset i deres kørsel i vinterhalvåret, fordi deres syn påvirkes af lavthængende sol, genskær fra våde veje og reflekser fra modkørende bilister. Mere end hver fjerde nordjyde (27%) oplever trætte øjne, fordi de anstrenger sig for at se i mørket. Og over halvdelen (52%) giver udtryk for, at de under mørkekørsel bliver blændet af lyset fra modkørende og bagvedkørende bilister. 15% oplever, at de har svært ved at se detaljer og kontraster, viser undersøgelsen.
Kørebrille kan gøre det nemmere at orientere sig i mørke
Fordi problemet er så udbredt, er der udviklet en kørebrille med særligt udviklet glas, der reducerer op til 90% af blændende reflekser og genskær. Det gør det nemmere at orientere sig ordentligt i de vanskelige lysforhold, så føreren ikke bliver blændet af billygter fra modkørende trafikanter i mørket og skarpt sollys om dagen.
Ifølge undersøgelsen fra Analyse Danmark ville 68% af nordjyderne altid eller en gang imellem benytte sig af en sådan brille, hvis det kunne hjælpe dem med at se bedre under kørsel i mørke.
”Når halvdelen af trafikanterne har udfordret syn om vinteren, så synes vi virkelig, at det er på sin plads at slå et slag for at prøve en kørebrille. Der er – heldigvis! – fokus på vinterdæk og bremselængder, og så bør der selvfølgelig også gøres noget ved, at så mange kører uden at se optimalt,” siger Gitte Sørensen, chefoptiker hos Profil Optik.
I Profil Optik Brønderslev er det også noget, som de ansatte har fokus på. ”Hvis kunderne fortæller os, at de synsmæssigt føler sig mere begrænset, når de kører bil i vinterhalvåret, så er det vigtigt for os at oplyse om kørebriller som en simpel løsning på netop det problem. Vi rådgiver i de rigtige valg af glas og tilpasning til det individuelle behov og syn,” forklarer Stinne Jensen, butikschef i Profil Optik Brønderslev.
Kilde: Profil Optik