• Indsend nyhed
torsdag 30. marts 2023
Broenderslev Avis
 
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Broenderslev Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
29. december 2021
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Otte judokæmpere fra Brønderslev gradueret

 
 

Alle ved, hvad et sort bælte i judo betyder – det er det bedste. Men det kræver en lang og sej kamp at komme der til. På vejen skal man bestå prøver en række prøver for at få bælter i andre farver.

Brønderslev Judoklub, Kauri har netop holdt en dag, hvor nogle af klubbens fremadstormende kæmpere havde mulighed for at vise, at de har udviklet sig og derfor fortjener en ny farve på bæltet.

Kæmperne skulle hver især på gulvet foran dommeren. På en af deres medkæmpere skulle de enkeltvis vise de kast og greb, de har lært i årets løb. Samtidig skulle kæmperne fortælle overdommeren det japanske navne på de forskellige teknikker. Otte kæmpere stillede op,  og alle otte lykkedes med at bestå gradueringen.

Louise Tierce, Mahmoud Nassif Jamo og Ahmed Nassif Jamo og Nicolaj Kristensen bestod for første gang en graduering og kan dermed iføre sig et gult bælte. Emilie Hermansen og Malthe Lodberg Jørgensen bestod prøven til orange bælte mens Emma Hermansen og Frida Krog bestod prøven til grønt bælte. Når man er under 15 år er er farven markeret med en streg rundt på midten af bæltet.

”De kæmpere, der nu er gradueret har alle gjort det virkelig godt. Jeg er meget imponeret”, siger den rutinerede overdommer Karsten Melgaard, der gennem årene har bedømt mange judokæmpere, der forsøgte at få en ny farve på bæltet.

”Det er dejligt at se, hvordan kæmperne i alle aldre udvikler sig”, tilføjer træner og formand Erik Engelund. “Alle vores tre træningshold er i øjeblikket fuldt booket op. Vi afviser aldrig nye, der har lyst til at være en del af klubben og lære judo. Men når der er flest, er kæmperne nødt til at holde pause på skift, fordi pladsen i vores nuværende lokaler er ved at være trang. Det er jo godt at være attraktiv, men successen betyder også, at vi er nødt til at se os om efter nye og større lokaler, fortæller Erik Engelund.

Sammen med de otte kæmpere der bestod gradueringen ses på billedet Kauris dygtige trænerteam, Per Christensen, Asmus Eriksen, Søren Hjermitslev og Jesper Hjermitslev. Sidstnævnte har tidligere i år imponeret ved at bestå gradueringen til sort bælte i en alder af kun 17 år.

Kilde: Thomas Krog

 
 
 
Next Post

WWF leder efter forvundne dyreelskere

Broenderslev Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Brønderslev Avis
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.