Man har talt om det i over 20 år snart, nu skal det endelig afprøves Fredag d. 7 august!

Torsdag har altid været dagen hvor man har afviklet Open By Night i Brønderslev, men nu skal fredag afprøves som eventdag. Det er noget der har været diskuteret i Brønderslev Handel siden den spæde start for eventen helt tilbage før år 2000, nogle medlemmer af handelstanden har været imod at bruge fredage, andre har været for.

Men nu efter at andre og større nordjyske byer melder ud at de har stor succes med fredag som eventdag, så testes fredagen nu også i Brønderslev, så kan man jo også sige at nu har man testet det, om det så giver flere gæster og handel i byen, må man jo vurdere efterfølgende.

Så nu er der lavet et fantastisk program med masser af aktiviteter for børn og voksne.

Børnenes afdeling består af mange aktiviteter og konkurrencer, bl.a. kan børnene lege i sandkasserne ved tårnhusene og så kommer Klokkerholm Dyrepark og viser nogle af deres søde dyr frem for ungerne, der er hoppeborge mm placeret rundt i midtbyen og selvfølgelig kan der også købes en lille kold forfriskning rundt om i byen, pattegris plus en sodavand til børnene og en fadøl til mor og far, det er jo fredag

Bl.a kommer Flyvehjemmeværnet og fremviser noget af deres kørende materiel, de holder ved Eventteltet i Bredgade lige omkring PODI, Skønne gamle veteranbiler samt Harley Davidson Klubben´s flotte motorcykler vises frem i Algade. Brønderslev Modelflyveklub viser deres fantastiske modelfly frem. I eventteltet er der musikalsk underholdning i bedste cowboy stil med Country & Western artisten Mikkel Ørligur og meget mere..

Ses vi?

HUSK også – Markedsdag i Algade, Nygade og Rådhusgade lørdag d. 1 august fra kl. 09.30.