Orientering om opsætning af mobilmaster
Fagforvaltningen har på baggrund af drøftelser i Landdistriktsrådet henvendt sig til teleindustrien med henblik på en afklaring af bedre mobildækning i kommunen. Fagforvaltningen har startet en god dialog med en rådgivningsvirksomhed om opsætning af mobilmaster. Der forventes en snarlig ansøgning om opsætning af i alt 4 master i kommunen.
Sagen fremsendes til Landdistriktsrådet til orientering.
Landdistriktsrådet har i løbet i 2019 drøftet udvikllingsmulighederne for bredbånds- og mobildækning i landdistrikterne i Brønderslev Kommune. Fagforvaltningen har på baggrund af drøftelserne henvendt sig til forskellige teleudbydere og derigennem fået kontakt til en konkret rådgivningsvirksomhed, der arbejder med opsætning af mobilmaster for alle teleudbydere.
Fagforvaltningen har i øjeblikket en dialog om opsætning af 4 telemaster i kommunen. Der arbejdes i øjeblikket med følgende placeringer:
- Serritslev – på boldbanerne bag skolen
- Dorf – på et areal syd for byen
- Thorup – på boldbanerne ved Tolstrupvej
- Melholt – sommerhusområdet ved Smalby Tværvej
Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Landdistriktsrådet tager orienteringen til efterretning.