Lørdag går det løs på Arena Brønderslev El-Teknik A/S når regionsvinderne skal findes i 7 mands fodbold.
Alle puljevindere i 7 mands fodbold der har spillet under DBU Jylland – Region 1 i Dame og Herreklasserne mødes i en duel om titlen og pokalen. Regionsmesterskaberne afvikles på 4 baner hen over lørdagen fra kl. 10.00. Der deltager 5 damehold og 7 herrehold i stævnet.

ØBI deltager endda selv i både Dame og Herreklassen, da deres Damehold vandt deres pulje foran GVL Løkken og Herrerne, der blev regionsvindere sidste sæson, skal se om de kan forsvare mesterskabet, da de vandt deres pulje uden at sætte et eneste point til over 10 kampe.

ØBI´s Senior udvalgsformand, Mads Lindgaard Hansen er da også stolt og forventningsfuld over at to ØBI hold deltager i mesterskaberne og specielt nu da klubben er vært.
Han håber at byen vil støtte op om arrangementet og selvfølge komme på stadion, Arena Brønderslev El – Teknik A/S og heppe på de to lokale deltagere, det vil gøre godt hvis vi snupper et og gerne begge regionsmester titler til ØBI i år! Fodboldbestyrelsen krydser fingre for godt vejr på dagen, skulle det blive for varmt, så har vi masser af kolde forfriskninger i klubbens cafeteria samt grill og fadøl ude ved banerne, så ingen grund til at slæbe noget med selv. Håber vi ses!









