Lørdag eftermiddag tog ØBI mod Flauenskjold i Serie 4 – Pulje 50.

Der var ikke mange tilskuere på Arena Brønderslev El-Teknik A/S en kold blæsende april eftermiddag, da ØBI´s førstehold i Serie 4 tog mod gæsterne fra Flauenskjold IF. Det var da også årets første hjemmekamp og dermed også første kamp om point på hjemmebanen for den nye ØBI Træner Karsten Frederiksen, men efter 90 minutter plus tillægstid kunne han vist godt være tilfreds, for der kom 3 point på tavlen, ØBI vandt nemlig med 4-1.

I årets første kamp torsdag d. 2 april, var ØBI på udebane i Klokkerholm og fik også her point med hjem, dog kun et enkelt for kampen endte uafgjort 0-0. Så med 4 point efter de to første kampe ligger de blå drenge godt til i tabellen på en foreløbig 3 plads efter BI og dagens modstandere fra Flauenskjold IF med hhv. 9 point og 6 point efter 3 kampe.

Dagens målscorere fra ØBI var: 1-0. Oleksandr Feshchenko, 2-0, Mads Lindgaard Hansen, 3-0, Frederik Albrechtsen og endelig 4-0 Frederik Albrechtsen. Flauenskjold IF reducerede til resultater 4-1 kort før tid, målscorer er ikke oplyst desværre.

Næste opgave for Karsten Frederiksen og ØBI er Fredag d. 17 april hvor holdet spiller på udebane igen, denne gang på Ingstrup Stadion, Sportsvej 5 9480 Løkken kl. 18.30.









