Den lokale dartklub i Brønderslev by
Tirsdag var Brønderslev Avis udsendte budt inden for i Dartklubben Ørnens hyggelige lokaler i Gravensgade 10, her var der mødt en flok dartgale mennesker op til træning, noget man gør hver tirsdag og torsdag fra lidt i kl. 18.30 og frem til ca. 21.00 under sæsonen.
Dart er blevet en umådelig populær sport i Danmark de senere år, måske fordi at Tv viser kampe fra den engelske Premiere Leauge i Dart, så man har hørt kampens dommer råbe: ONEHUNDREDEIGHTY, når spilleren har sat alle tre pile i trippel tyveren, hvilket er maksimal scoren i en indgang. Den score høres mange gange når bl.a. legenden Michael Van Gerwin og den nye komet Luke Littler spiller på podiet.

Den nyvalgte formand Peter Michaelsen samt den tidligere formand og nuværende kasserer, Brian Langbak tager imod mig og fortæller om klubben mens det strømmer ind med spillere der bemander de nyrenoverede baner.
Klubben startede i den nuværende form i 2018 og er vokset støt siden da, man spiller turnering under Dansk Arbejder Idræt (DAI) denne turnering starter op i uge 42 og man møder lokale klubber i det nordjyske, men klubben påtænker også at få et hold under Dansk Dart Union, man er ved at have dygtige spillere nok til den mere seriøse satsning. Men generelt er det hyggen og det sociale samvær der sættes i højsædet i klubben.

Brian fortæller om en Mix Dart turnering, der løber af stablen 6 september fra kl. 10 – 20.00 i Skolegade Skoles Multihal. Som man sikkert forstår, består hvert hold af en mand og en kvinde og man dyster til der kun er et hold tilbage efter en lang dag i dart lokalet. Alle kan være med her, det er en megahyggelig turneringsform, man skal bare snakke med Brian på tlf. 40512636, han svarer ikke telefonen i arbejdstiden, men efter kl. 17.00 så hjælper han gerne folk med at komme i gang!

Hvis man skulle have fået lyst til at teste sine evner med en dartpil, så møder man bare op i klublokalerne på en træningsaften tirsdag eller torsdag, klubben har ekstra pile der benyttes til nye folk. Man kan også kontakte Formand Peter Michaelsen på Tlf.: 49404479






