Fra onsdag den 9. september bliver det muligt at hente og sende pakker fra en ny PostNord Pakkeshop i føtex Brønderslev. Den nye pakkeshop skal gøre det lettere for byens borgere at håndtere deres pakker i hverdagen.
BRØNDERSLEV – Beboerne i Brønderslev får nu endnu en mulighed for at hente og sende pakker. Onsdag den 9. september 2026 åbner en ny PostNord Pakkeshop i føtex Brønderslev på Østergade 43.
Danskerne handler online som aldrig før. Mere end ni ud af ti danskere køber hver måned varer på nettet, og den stigende nethandel kan også mærkes i Brønderslev. Derfor er der behov for lettilgængelige steder, hvor borgerne kan hente og sende deres pakker.
Den nye pakkeshop får en central placering i byen og giver kunderne mulighed for at kombinere afhentning eller afsendelse af pakker med deres daglige indkøb.
Hos PostNord glæder man sig over at udvide servicen i Brønderslev.
– PostNords fornemmeste opgave er at gøre hverdagen så let som mulig for danskerne, være til stede overalt i landet og løbende udvide efter behov. Derfor er vi utroligt glade for at åbne endnu en PostNord Pakkeshop i Brønderslev hos føtex, så de lokale nemt og hurtigt kan både sende og hente deres pakker, når det passer ind i deres hverdag, siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef i PostNord.
Den nye PostNord Pakkeshop åbner onsdag den 9. september 2026.
Fakta
- Sted: føtex Brønderslev
- Adresse: Østergade 43, 9700 Brønderslev
- Åbningsdato: Onsdag den 9. september 2026
- Mulighed for både at hente og sende pakker
Kilde: Postnord
Foto: Lars Mikkelsel, Fotograf


















