Der meldes ALT UDSOLGT af børnebilletter til koncerten med Popsi og Krelle i Jerslev
UDSOLGT af børnebilletter, hvis I har billetter, men ønsker at tilkøbe en voksen, er dette muligt ved henvendelse.
Lørdag den 24. august 2019 kl. 10.00-11.00
Vi er glade for at kunne komme med den gode nyhed, at Popsi og Krelle kommer til Jerslev d. 24. august 2019 efter de desværre måtte aflyse den forrige koncert.
Popsi og Krelle er to musikere, der spiller både deres egne og kendte børnesange. De er på halvandet år vundet frem på Youtube og er blevet børnefamiliernes darlings med over 50 mio visninger.
Popsi og Krelle fortæller: “Danmark har en utrolig stor og dejlig børnemusik-sangskat, og vi elsker at synge de gamle sange, som både forældre og bedsteforældre kan synge med på. (…) Musik gør os glade, men derudover så styrker musik – lige som fysisk aktivitet – kognitive, følelsesmæssige og sociale færdigheder.”
Inden koncerten begynder, vil Popsi og Krelle hilse på alle børn og efter koncerten vil der være mulighed for at få taget et billede sammen med dem samt prøve Krelles guitar. Dermed bliver koncerten ikke blot en musikoplevelse for børnefamilien men et arrangement, der vækker glæde for store og små.
Billetpris pr. pers. uanset alder: 50,-
Det er dog vigtigt at vælge den rigtige type billet, da der er begrænset antal børnebilletter.
Billetsalg: www.9740.nemtilmeld.dk
Dørene åbnes kl 9.30
Hvis I har lyst til at varme op inden koncerten, så kan de findes bl.a. på Youtube eksempelvis gennem nedenstående link: https://youtu.be/fSDDn4l8JoQ
Vi glæder os enormt meget til at se jer!
Koncerten er arrangeret af borgerforeningerne i Hellum, Sterup og Jerslev. Vi siger samtidig tak til alle vores lokale sponsorere.
Kilde: Jerslev Borgerforening