Det er første gang, men samtidig er det starten på en tradition, når Brønderslev Judoklub, Kauri, torsdag til lørdag slår dørene op til KAURI Camp 2019. Initiativet er den første 3-dags judolejr i Jylland nogensinde. Mere end 50 judokaer fra hele Danmark kommer til Vendsyssel for at udvikle sig som judokæmpere. Der er god opbakning fra de nordjyske klubber, men der er også kæmpere fra Aarhus, Horsens, Vejle, Vejen og en række klubber på Sjælland.
Det første af torsdagens to træningspas starter klokken 15.00. Fredag knokler kæmperne igennem. Det starter med løb klokken 7.00, træning klokken 10.00, træning igen 15.00 og afsluttende træning klokken 20.00. Campen slutter lørdag over middag. Både træning, spisning, hyggen mellem træningspassene og overnatningen foregår på Tolne Efterskole, Dvergetvedvej 95, 9870 Sindal.
”Judo Danmark bakkede straks op om initiativet og gjorde i år træningslejren til en officiel Judo Danmark Talent Camp. Derfor deltager Cadetlandsholdet. Men vi vil meget mere end det. Med KAURI Camp vil Brønderslev Judoklub skabe en lejr, som alle judokæmpere kan profitere af uanset niveau. Målgruppen er kæmpere over 10 år, unge såvel som voksne. Vi vil gøre det til en fast tradition, at vi i efterårsferien samler judokaer til en lejr, der både gør dem til bedre judokæmpere og samtidig skaber de positive sociale relationer, der er så vigtig for en individuel sport som judo, siger initiativtager og næstformand i Brønderslev judoklub, Per Christensen.
”Vi har mødt enorm velvilje alle steder og er blandt andet lykkes med at sammensætte et trænerteam, der gør lejren til noget unikt for både begyndere og Danmarks bedste unge judokaer. Blandt trænerne er landsholdkæmper Emilie Sook, der har fået sin judoopdragelse i Nordjylland. Alexander Bakke, sportschef Judo Danmark. Thomas Iburg, mangeårig landsholdskæmper og nuværende træner i Region Nord. Monika Pszenna-Nielsen, ansvarlig for Judo Danmarks Talent Camps. Per Christensen, træner i Brønderslev Judoklub Kauri og tidligere træner for ungdomslandsholdet. Ved at samle så kompetent en gruppe trænere sikre vi både træning i højeste kvalitet, og vi sikrer muligheden for at trænerne kan spare og udvikle sig med hinanden, fortæller lejransvarlige, Asmus Eriksen fra Brønderslev Judoklub.
“Vi er glade for, at interessen og opbakningen til lejren har været der fra start. Nu knokler for at give alle en god lejr. Og efter en evaluering går vi straks i gang med at udvikle lejren. Vi tror på, at vi med Kauri Camp både kan være med til at udvikle judo-sporten i Nordjylland og skabe noget, der kan give positive effekter til judosporten i hele Danmark”, slutter Per Christensen.
Yderligere oplysninger
Thomas Krog
Telefon 2265 2465
I Emilie Sooks seneste facebookopdatering skriver hun blandt andet: ”Efter ugens træningslejr i Rom, gik turen denne weekend til Estland, hvor jeg deltog i en European Open (World cup) turnering – Her blev det til en bronzemedalje. Det var en hård dag med op- og nedture, men jeg er glad for at tage hjem med en medalje i bagagen. Nu fortsætter arbejdet mod større mål! I denne uge tager jeg til Jylland, hvor jeg skal være med til Judo Danmarks pre-Cadet træningslejr i Brønderslev judoklub Kauri og derefter går turen mod Abu Dhabi og endnu en Grand slam turnering. Judo livet er travlt lige nu, men ville ikke bytte det for noget som helst.”