• Indsend nyhed
onsdag 1. februar 2023
Broenderslev Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Broenderslev Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
29. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Ny filmkonkurrence vil vende negativ trafikudvikling

 
 

TRAFIKSIKRE TEENAGERE: Nordjyske 7.– og 8.–klasser opfordres til at deltage i ny filmkonkurrence, der vil engagere de unge i trafiksikkerhed.

Når unge fylder 15 år, står de foran de ti farligste i trafikken år, og de første alvorlige ulykker i 2019 har allerede indskrevet sig i den alvorlige statistik. Derfor inviteres alle 7.-8. klasser nu til at deltage i en landsdækkende filmkonkurrence for at gøre unge opmærksomme på, hvordan man kan færdes mere sikkert. Bag konkurrencen står GF Forsikrings fond, der arbejder for at gøre trafikanter i alle aldersgrupper mere trafiksikre.


Engagerende kampagne
Konkurrencen går ud på at producere en kampagnefilm, der motiverer unge til at tænke sig om i trafikken. De bedste film vil modtage en pengepræmie til klassekassen med 5.000 kr. til førstepladsen, 3.000 kr. til andenpladsen, 1.000 kr. til tredjepladsen og 1.000. til juryens specialpris. Lisbeth Monika Nørgaard, der er lærer på Gram Skole, som deltog i sidste års konkurrence, er ikke tvivl om, at hendes elever har fået noget ud af deres medvirken.

– Det er ikke alle i klassen, der kører med cykelhjelm nu, men da vi arbejdede med GF’s materiale, blev eleverne mere bevidste om sikkerhed i trafikken. Rent fagligt er de samtidig blevet klogere på, hvilke filmiske virkemidler der er, fortæller Lisbeth Monika Nørgaard.

Alternativ undervisning
Formålet med at sætte trafiksikkerhed på skoleskemaet er at give eleverne mulighed for at arbejde med trafiksikkerhed på en sjov og kreativ måde. Eleverne kan filme med deres mobiltelefoner og lærer en masse om bl.a. ideudvikling, fortælleteknik og videoredigering. – Vi vil gerne hjælpe de unge med at få en bedre forståelse for de sikkerhedsmæssige forholdsregler i trafikken. Det gør vi ved at tilbyde en alternativ undervisning, hvor eleverne kan udfolde sig med deres ideer, siger Bente Ø. Nielsen, der er leder af GF Aalborg.

Konkurrencen er ikke kun åben for skoler i Nordjylland. 7.-og 8.-klasser fra hele landet kan deltage i konkurrencen, og som noget nyt er konkurrencen i år også åben for elever i de danske skoler i Sydslesvig.

Tilmelding
Ønsker man, at ens klasse skal deltage i konkurrencen, så er fristen for tilmelding senest 1. april. Tilmelding skal ske på hjemmesiden: www.gftrafiksikker.dk

GF Fonden er en almennyttig erhvervsdrivende fond, der arbejder med forebyggelse af skader, særligt inden for trafiksikkerhed.

 

 
 
Next Post

Hvordan er klimaet i dit barns daginstitution?

Broenderslev Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Brønderslev Avis
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.