
I disse dage, asfalteres der på livet løs i Ø. Brønderslev. Det er den gamle grus vej og P-plads ved Samlingshuset/Østsidehallen/ØBI der langt om længe få lagt dampende varm sort asfalt på.

Det er det lokale entreprenørfirma, Klaus Jensen – KJ Service, der udfører arbejdet, de stod også for at asfaltere stikvejen fra Elmevej og ind til hallen, så de kender området særdeles godt. Økonomien til projektet, er fundet gennem samarbejde mellem Idrætsforening, Borgerforening og Østsidehallen, de dannede en arbejdsgruppe der skulle søge om tilskud fra fonde. Arbejdsgruppens foreninger har også selv finansieret en stor del af omkostningerne.

Jesper Albretschen, formand i Ø. Brønderslev Borgerforening, udtaler til Brønderslev Avis, at samme arbejdsgruppe arbejder med at få renoveret det gamle tennisanlæg/multibane, med nye underlag på banerne samt etablere en spritny Padel-bane ved siden af. Padel sporten er i stor fremgang i Europa i øjeblikket, så spændende at kunne præsentere den lokalt i Ø. Brønderslev. Økonomien og drift er dog ikke helt på plads, i dette projekt endnu, men spændende med dette nye idræts tiltag i byen.