fredag 20. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Nu kan du købe en AaB velgørenhedstrøje og støtte hospitalspersonalet

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Sport

Donation fra velgørenhedstrøjen 2020 tildeles personalet på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland

af Martin Stigaard Skammelsen

I samarbejde med Spar Nord Fonden og hummel støtter AaB’s årlige velgørenhedstrøje i 2020 personaleforeningerne på de to nordjyske hospitaler med 100 kroner pr. solgt trøje. Du kan købe trøjen fra i dag og dermed give din opbakning.

Gennem de seneste par uger har AaB været i dialog med personaleforeningerne på de to hospitaler om muligheden for, at støtten fra årets trøje kan gå til de mange sundhedsarbejdere, der grundet corona-krisen yder en ekstraordinær indsats i denne tid, og dette er nu faldet på plads.

– Som klub mener vi, ligesom så mange andre, at det er på sin plads at fremhæve det danske sundhedspersonale, og vi har i den forbindelse valgt at give personalet på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland et skulderklap som anerkendelse for det særlige arbejde, de i disse tider yder, udtaler AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum.

– Sammen med hummel og Spar Nord Fonden håber vi derfor, at der via salget og som en del af Hele Nordjyllands Håndsrækning vil komme et velfortjent bidrag til de to personaleforeninger, lyder det fra Thomas Bælum.

Den nye trøje, der hermed er AaB’s nye tredjetrøje, er allerede nu til salg i AaB’s webshop til en særpris på 399 kr. og for hver solgt trøje går 100 kr. ubeskåret til de to personaleforeninger.

Velgørenhedstrøjen vil blive benyttet i udvalgte kampe i 3F Superligaen.

Glade for opbakning

Hos Personaleforeningen Aalborg Sygehus (PAS), hvor man laver arrangementer og skaber fællesskab for personalet på tværs af de forskellige specialer og faggrupper, er man glad for at modtage støtten.

– I PAS passer vi både på patienter og medarbejdere, og vi er oprigtig glade for at modtage denne opbakning og støtte fra AaB. Vi er sikre på at midlerne nok skal gøre gavn hos vores medlemmer, når vi igen får mulighed for at lave arrangementer sammen, lyder det fra Ole Christensen, formand for PAS.​

Stort beløb for 2019 til Gestus Nord

For tredje år i træk havde AaB i 2019 en særlig velgørenhedstrøje til salg, og her gik støtten til Gestus Nord, der uddeler støttepakker til økonomisk trængte familier i Nordjylland.

Den samlede håndsrækning til Gestus Nord fra AaB, Spar Nord Fonden og hummel løber for 2019 op i 41.400 kr. som Gestus Nord ved først mulige lejlighed vil få overrakt.

Ligeledes vil modtageren af Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2020, FrivilligAalborg, qua omstændighederne i stedet modtage støtte for efterårets hjemmekampe i 3F Superligaen, samt forårets hjemmekamp mod Brøndby I.F.

Her støtter AaB og Spar Nord Fonden med 2 kr. pr. tilskuer.

AaB har siden oprettelsen af Hele Nordjyllands Håndsrækning i 2015 i alt doneret 948.732 kr. til gode formål i Region Nordjylland.

Siden 2017 har Hele Nordjyllands Håndsrækning været bakket op af Spar Nord Fonden og ligeledes i forbindelse med velgørenhedstrøjen været støttet af hummel.

Håndsrækningstrøje 2020
Kilde: AaB Fodbold
Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Wallmans vender tilbage til Aalborg til november

Næste indlæg

Ansatte i regionen uden symptomer kan nu testes

Næste indlæg
Ansatte i regionen uden symptomer kan nu testes

Ansatte i regionen uden symptomer kan nu testes

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.