Der har været travlt både i privaten og garagen hos NP Racing Team i Brønderslev, siden årets første løb d. 30. april i Grand Prix Tours Super 2L klassen på Padborg Park. Nicolai er blevet EUX Student og er godt i gang med sit svendestykke.
Ude i garagen er bilen er blevet lappet sammen og malet de steder hvor det var nødvendigt, nu skal den bare testes lidt for at se om alt fungerer som det skal. Grunden til at bilen skulle have ny glasfiber og maling, var at der i år er kommet nogle meget rutinerede kører med i klassen og de ville gerne vise at de kan være med i toppen og derfor køres der tæt, endda meget tæt. Men Nicolai er altså ikke så nem at skræmme og han er jo forsvarende mester og tager derfor kampen op med de mere rutinerede og resultatet af den dans, er at der skal repareres lidt fiber og males lidt hist og her, vigtigst var at han endte dagen som Nr. 1.
Som sædvanligt kan man streame weekendens afdelinger på: www.youtube.com/@DanskMotorsportLive