Årets 3 løb i Super 2L klassen i OK OKTAN 100 SUPER GT er i fuld gang på Ring Djursland. Weekenden byder som sædvanligt på træninger, kvalifikation, sponsorkørsel og endelig de 3 Heats af 20 min der køres lørdag og søndag. Teamet er der jo for at forsvare den flotte DM Mesterskab man fik i 2022 og indtil videre så er de på en 3. plads i stillingen efter 2 kørte løb, så der skal kæmpes på Ring Djursland!
For vores lokale helte, NP Racing er det foreløbig gået således: Træning 1. endte med en flot første plads med en tid under 54 sekunder som den eneste i dette felt, tiden var 53,832 sek. I anden træning, kom modstanderne lidt mere med, nu var der 4 der kom under de 54 sekunder for en omgang, denne gang var Mike Nordby hurtigst med en omgang på 53,393 sekunder og med NP Racing lige i hælene med en tid på 53,514sekunder, så Nicolai er heldigvis med helt oppe i toppen.

I dag lørdag kl. 14.20 køres kvalifikationen, der bestemmer startrækkefølgen i de forskellige Heats og første Heat køres senere i dag omkring kl. 16.30. Heat 2 køres i morgen søndag kl. 12.15 og sidste Heat i klassen denne weekend er fastsat til kl. 13.40.
Alle Heats kan følges live på streamingen fra Ring Djursland, det sker på: https://www.youtube.com/live/FRxZfDzUuHE?feature=share
Brønderslev Avis krydser fingre for en rigtig god raceweekend til NP Racing!