Ribe er en flot gammel by og i denne herlige by bor den tidligere træ-drejer, Leif Toft Hansen der skriver digte og at han kommer med som tekstforfatter til nogle af mine sange, det er en lidt pudsig historie.
En dag jeg tømte vores postkasse, indeholdt den et brev med et digt. Digtet hed så smukt: En hyldest til Vendsyssel. Men der var ingen afsender på, så jeg anede ikke hvem digteren var.
Først lang tid efter, stødte jeg på en lokal borger til en af vore lokale Højskole sangaftener og han sagde til mig, Var det ikke en god sang jeg smed i postkassen? og jo, det var det i hvert fald. Forfatteren af digtet var Leif Toft Larsen og som afsender af brevet, Poul Larsen, kunne fortælle mig: – A´tror nok at haj´bor i Ribe! og med hjælp fra internettet, kom jeg i forbindelse med Leif og sådan blev denne smukke sang til!
Leif og jeg har sammen lavet mange sange og 7 af dem kommer med i min nye nodebog: Festmusik og Fortællinger, som Brønderslev Avis laver en artikel om når den udkommer frisk fra trykkeriet.