Nordea i Brønderslev flytter i nye lokaler ved torvet og udvider adgangen til rådgivning.

Fra mandag den 2. november vil det fremover være ved torvet i Brønderslev, Algade 20, 1. sal, kunderne kan besøge den lokale Nordeafilial. Den nye filial bliver et mødekontor uden skrankebetjening, men pengeautomaten forbliver i byen.

Der har det seneste år været større efterspørgsel efter rådgivningsmøder i Nordea, og
samtidig er behovet for ekspeditioner ved skranken faldet drastisk, særligt efter Coronakrisen, hvor mange selv har lært at betale regninger og overføre penge. Derfor opjusterer filialdirektør Betina D. Jensen på muligheden for at komme til rådgivningsmøder i både Hjørring og Brønderslev.

”Vi samler samtidig skrankeekspeditionerne i vores afdeling i Hjørring, så vores nye lokaler
på torvet i Brønderslev vil udelukkende være et mødekontor,” siger Betina D. Jensen, der
tilføjer, at der også fremover kan aftales møder mellem kl. 8.00 – 18.00.

Betina D. Jensen
Filialdirektør
Nordea | Hjørring & Brønderslev

”Vi vil naturligvis opfordre de kunder, der bruger skranken i dag, til at tage fat i os. Vi er ved telefonerne hele døgnet alle dage. Herudover beholder vi vores pengeautomat i byen, som både kan ind- og udbetale danske kroner og euro. Kunderne er også meget velkomne ved skranken i Hjørring og Aalborg, alt efter hvad der passer kunden bedst.”

Nordea ser frem til fortsat at deltage aktivt i livet i Brønderslev ved fx Vinfestivalen,
Forårsmessen, Open By Night og Julelys.

”Brønderslev er en fantastisk by med stort potentiale – det er virkelig Vendsyssels hjerte,
med tæt til motorvejen, storbyerne og alligevel med rødder i det lokale. Det er også derfor,
mange familier vælger at bosætte sig her. Det vil vi naturligvis gerne bakke op om,” siger
Betina D. Jensen.