Denne weekend afvikles en af dansk motorsports største events, Nightrace på Padborg Park, Flyvepladsen 10, 6330. Lokale Nicolai Nygaard Pedersen fra NP Racing i Brønderslev, stiller op i Super 3,5L klassen i en bil fra Birk Motorsport.
Dette race på Jyllands ringen skiller sig ud ved at det første af løbets tre heats køres i dagslys og de to sidste køres i mørke, hvor man så nødvendigvis har eftermonteret lys på racerbilerne. Normalt er der kun markeret forlys med klistermærker, så noget af en forandring.
Nicolai kører aldrig løb for sjov, han satser altid på at komme med på podiet efter løbets tre heats er afviklet, så selvom han i denne sæson kører for få løb til at konkurrere om et dansk mesterskab, så giver han ikke noget væk ved dørene, han køre race, hver gang!
Sidst måtte modstanderne bruge de helt grove metoder for at stoppe ham, sjældent er en racerbil blevet ramt så mange gange af en konkurrent på en enkelt omgang, noget der også endte i rent kaos, da konkurrenten til sidst kørte direkte over forenden af Nicolais bil.
Vi håber at modstanderne kan holde sig fra den flotte Birks Motorsport racer denne gang, så Nicolai kan få lov at duellere på reel vis om podiepladserne. Brønderslev Avis siger Knæk & Bræk!!
Program: Fredag. kl. 08.50. Træning 1
Fredag. kl. 11.35. Træning 2.
Fredag. kl. 14.17. Kvalifikation.
Lørdag. Kl. 16.20 Heat 1.
Lørdag. Kl. 20.30. Heat 2.
Lørdag. Kl. 21.30. Heat 3
Heats og træning mm kan live-streames på: https://www.youtube.com/live/qKh7F8KNlS8