Jørgen Skouboe Møller kommer til Brønderslev den 12. november 2025 med foredraget ”Nak og Æd” og ”Mens vi venter på at dø”
Oplev et foredrag, der går bag kulisserne på “Nak og Æd”, og få inspirerende historier om vildmarkslivet og naturen. Jørgen Skouboe giver et unikt indblik i den danske og nordiske jagtkultur og fortæller om de største oplevelser. Hør bl.a. om dengang han skød en sæl på Svalbard, og da han stod over for en Moskusokse i minus 38 grader i Grønland, hør om jagten på urfuglen i Sverige, rensdyret på Island, mallemukken på Færøerne og om fiskeriet efter helleflynder i Norskehavet.
Jørgen Skouboe Møller startede på Danmarks Radio i 1977, hvor han blev ansat som produktionsleder og tv-vært. Han har bl.a. været med til at lave “Frilandshaven” og “DR Derude”, hvor han med stor iver og smittende engagement har præsenteret nye og spændende måder at bruge haven og naturen på. De sidste 15 år han sammen med kokken Nikolaj Kirk været vært på tv-programmet “Nak og Æd”.
Et skønt foredrag, hvor I får:
- Inspirerende og underholdende historier om jagt og naturliv.
- Et kig ind bag kulisserne på et af de mest populære tv-programmer.
- Et fascinerende indblik i den danske og nordiske jagtkultur.
Foredraget foregår på Nordjyllands Idrætshøjskole og billetter kan købes på Støttekredsen for
NIH´s hjemmeside








