tirsdag 13. maj 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Musikalsk kærlighedserklæring til Giro 413  

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

’Så længe mit hjerte slår’ er en musikalsk kærlighedserklæring til sangene fra radioprogrammet Giro 413. Samtidig er det en semi-romantisk musical fuldt med humor, kærlighed, alvor og inderlighed. Der er altså lidt for enhver smag, når ’Så længe mit hjerte slår’ indtager den store scene i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) søndag 3. november.   

Anmeldere gav i 2017 musicalen ’Så længe mit hjerte slår’ fem stjerner og kaldte den ”Varm og charmerende dansk pop-musical om knuste hjerter og brækkede ben” (Jyllands-Posten) og ”Humoristisk, skæv og rørende lægeromanmusical” (Fyns Stiftstidende). I 2018 blev musicalen Reumert-nomineret som bedste musikforestilling. Nu, i 2019, genopsættes den storladen og humoristiske musical hele 32 forskellige steder i Danmark – blandt andet i Aalborg i AKKC.

Det musikalske univers man præsenteres for i musicalen, er inspireret af de mange kendte og elskede sange spillet på Giro 413. Det bliver blandt andet til et genhør med radioklassikere som Rør ved mig, Rigtige venner, To lys på et bord, Glemmer du, Lille Sommerfugl, Skibet skal sejle i nat, og mange flere. Det bliver på samme tid nostalgisk og nutidigt. Musikken har nemlig fået et anderledes twist af den talentfulde unge musiker Adi Zukanovic. Hans arrangement af musikken tilfører melodierne en moderne klang, uden at de mister deres evergreen-kvaliteter.

Men ikke nok med det. ’Så længe mit hjerte slår’ byder også på et gribende plot. I musicalen møder publikum en moden sygeplejerske, som bor sammen med sin mor og først kan flytte hjemmefra, da moderen dør. Sygeplejersken forelsker sig i en overlæge, som er gift, men alligevel lover hende guld og grønne skove – indtil hun bliver gravid. Derefter beslutter han sig for at gå tilbage til sin kone. I stedet for at gå i spåner, lærer hun at stå på egne ben og opdager, at hun ikke er alene. Hun er omgivet af mennesker, der også søger kærlighed og fællesskab.

 

Billetter til ’Så længe mit hjerte slår’ i Aalborghallen søndag den 3. november kl. 20.00 er i salg, og kan købes i AKKC’s billetkontor tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk og ticketmaster.dk. Billetprisen er A: 375 kr., B: 325 kr., C: 275 kr. Billetter til showet kan også købes med 50 kr. i rabat under Spar2 flerkøbsordningen. Læs mere på AKKC.dk

 

Kilde: AKKC

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

På onsdag kan du opleve Uffe Steen Trio/Vestbo Trio

Næste indlæg

Nu kommer der endnu flere charterafgange fra Aalborg

Næste indlæg

Nu kommer der endnu flere charterafgange fra Aalborg

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.