mandag 14. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Massiv opbakning til lov mod vanvidsbilister

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Lovforslaget mod vanvidsbilister, der ventes lovbehandlet i efteråret ifølge Justitsministeriet, møder bred opbakning blandt bilisterne, viser ny undersøgelse.

Behandlingen af flere ikke coronarelaterede lovforslag er på grund af coronakrisen trukket ud. Det gælder også regeringens lovforslag mod vanvidsbilister, der blev fremsat allerede i februar, få uger inden Mette Frederiksens lockdown.

Ikke desto mindre møder forslaget og dets ni initiativer mod vanvidskørsel overvældende positiv opbakning blandt bilister. Det viser en undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn blandt 2.522 bilister.

Opgør med livsfarlig adfærd
Hele 95 procent af de adspurgte støtter lovforslaget. Samtidig er der bred opbakning til et af de mere kontroversielle initiativer i lovforslaget, nemlig konfiskeringen af ens køretøj i forbindelse med vanvidskørsel, hvis man har lånt bilen ud til en tredjepart.

64 procent støtter denne del, mens 24 procent er imod. 12 procent svarer ved ikke.

– Den overvældende opbakning til at gribe ind mod vanvidskørsel skal helt klart læses ind i den kontekst, at der er tale om en relativt lille gruppe af mennesker, som i markant grad overskrider hastighedsbegrænsningerne og herved bringer andre trafikanters liv i fare. Og i visse tilfælde koster uskyldig mennesker livet. Der er tale om en ekstrem hensynsløshed og egoistisk, livsfarlig adfærd, som bilisterne ikke vil tolerere, vurderer adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Lov på vej i oktober
Justitsministeriet oplyser, at lovforslaget forventes fremsat til behandling i folketinget i oktober.

Ifølge ministeriet er der tale om vanvidskørsel, når bilisten bl.a. overskrider hastigheden med mere end 100 procent ved kørsel med over 100 km/t eller ved kørsel med mindst 200 km/t uanset hastighedsgrænsen.

Lovforslaget indeholder desuden initiativer til øget kontrol med leasingselskaber i en afgiftsmæssig sammenhæng og styrket indsats mod stråmænd ved leasing. Andre af regeringens initiativer mod vanvidskørsel er skærpet straf ved høje hastighedsforseelser, ved kørsel efter frakendelse af kørekortet i forbindelse med vanvidskørsel samt ved ulovlig kapkørsel.

Antallet af trafikdræbte steg i 2019 sammenlignet med året før.

Kilde: Applus Bilsyn

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Overvejer du at købe sommerhus? Dette skal du vide inden!

Næste indlæg

Bekymrer corona dig? Få psykologhjælp hos Astma-Allergi Danmark

Næste indlæg
Bekymrer corona dig? Få psykologhjælp hos Astma-Allergi Danmark

Bekymrer corona dig? Få psykologhjælp hos Astma-Allergi Danmark

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.