En propfyldt Østsidehal rummede fredag aften Region Nord Cup Finale i håndbold, de to Serie 1 hold, ØBI og udeholdet IF Mols skulle afgøre hvem der skulle have pokaltitlen. Modstanderne medbragte rigtigt mange tilskuere, bl.a. i en gammel gul bybus. Så der var stemning i hallen fra første fløjt, trommer og båthorn blev brugt flittigt.
I første halvleg fulgtes holdene pænt af, indtil at værterne blev lidt for ivrige og sløsede med precisionen i deres skud, det gjorde at IF Mors kom foran med en 2-3 mål sidt i halvlegen, men til pausen fik ØBI scoret til 13 – 15. I anden halvleg kom ØBI bedre med og var meget tæt på at udligne, men IF Mors var for stærke og finalen endte med en IF Mors sejr på 25 – 26.
Dermed er håndboldsæsonen slut i ØBI og man kan se tilbage mod en flot sæson, hvor der bare manglede de små marginaler, for at man kan kalde det en super sæson, men man vil kunne se tilbage på sæsonen med oprejst pande, det er vigtigt.