Boligmarkedet i Brønderslev Kommune præges i øjeblikket af et lavt udbud og stigende priser. Siden maj 2025 er antallet af boliger til salg faldet markant, hvilket har skabt mindre konkurrence mellem de enkelte ejendomme.

Det begrænsede udbud betyder, at sælgere står stærkere, og boligerne ofte bliver solgt hurtigere – og til højere priser. Ifølge tal fra Boligsiden har den gennemsnitlige kvadratmeterpris på solgte villaer i kommunen på tre måneder været steget fra 7.769 kr. i september 2025 til 9.399 kr. i december samme år, svarende til en stigning på 21 procent.

“Vi oplever et marked, hvor efterspørgslen er højere end udbuddet. Det giver sælgerne et rigtig godt udgangspunkt. Mange bliver faktisk overraskede over både interessen og prisniveauet, når boligen rammer markedet,” siger Kasper Stevn Kræmmergaard, indehaver af Mæglerhuset Brønderslev.

Også salgstiderne er faldet. December 2025 havde de korteste salgstider siden december 2022, hvilket indikerer, at boliger igen skifter hænder hurtigere end i de foregående år.

“Det er ikke kun prisen, der er interessant lige nu. Tempoet i handlerne er også steget, og det giver en tryghed for sælgerne. For mange er det en fordel at kunne sælge hurtigt – uden at gå på kompromis med prisen,” fortæller Nikolaj Stig Poulsen, medindehaver hos Mæglerhuset Brønderslev.

Mæglerhuset vurderer derfor, at boligejere, der overvejer at sælge, i øjeblikket har særdeles gunstige betingelser. Kombinationen af lavt udbud, stigende priser og kortere salgstider skaber et marked i medvind, hvor en målrettet salgsstrategi kan have stor betydning. Samtidig kunne Mæglerhuset Brønderslev i januar markere sit 4-års jubilæum.

For mere information om boligmarkedet i Brønderslev Kommune eller mulighederne for salg kan Mæglerhuset Brønderslev kontaktes her.

Foto og kilde: Mæglerhuset Brønderslev