December og juleaften nærmer sig, og for mange danskere er juledagene fyldt med traditionsrige begivenheder, der oftest byder på hyggeligt samvær med ens familie og venner. Det er dog langt fra alle, der har et sted at holde jul, og derfor bringer Røde Kors og Boblberg igen i år mennesker sammen i julen på Julevenner.dk for at sikre, at så få som muligt skal sidde ufrivilligt alene til jul.
December måned er for de fleste hjerternes tid, hvor der tælles dage ned til juleaften. Men ikke alle tæller ned til det samme. Mens danskerne samles om flæskesteg og juleand, brune kartofler og risalamande, sidder alt for mange ufrivilligt alene juleaften. Juletiden kan for mange derfor være en påmindelse om, hvis noget er svært, eller at man sidder alene. Måske ikke julen i sig selv, men derimod følelsen af ikke at være en del af fællesskabet. Omvendt er der andre, der har overskud og rum til at invitere en ekstra gæst rundt om julebordet. Om man står i enten den ene eller den anden situation, kan man igen i år tilmelde sig som enten julevært eller julegæst på Julevenner.dk, som er et initiativ af Røde Kors og Boblberg.
Allerede i november måned var der rekordmange tilmeldinger på Julevenner.
Vidste du, at:
- Tilmelding til Julevenner sker på www.julevenner.dk
- Man kan oprette sig som enten julevært eller julegæst
- Julevenner.dk er et gratis initiativ for alle
- Julevenner.dk er udviklet af Boblberg.dk sammen med Røde Kors