Nu har unge i alderen 17-25 år mulighed for at tilmelde sig FilmMaskinens FGK 2026.
FilmMaskinen – Den Nordjyske Filmskole åbner for tilmeldinger til FGK-holdet (Film Grundkursus) med start i 2026. Forløbet er målrettet unge med passion for film, der ønsker at blive en del af et inkluderende og kreativt fællesskab. Her kan de udvikle sig personligt og fordybe sig i filmkunstens mange facetter.
FGK har særligt fokus på de filmfaglige roller; manuskriptforfatter, instruktør, producer, fotograf og klipper og giver eleverne mulighed for at arbejde praktisk og kreativt med filmproduktion i alle faser – fra idéudvikling til færdig film. Undervisningen foregår i weekenden, hvor professionelle fagfolk hjælper eleverne med at udvikle og kvalitetssikre deres film.
”FGK er en unik mulighed for at afprøve sine evner i at lave film, i et fællesskab med hjælp fra professionelle og samtidig få erfaring med håndværket, og de arbejdsmetoder der kendetegner filmbranchen. Vi glæder os til at møde nye ansigter og se, hvilke historier de vil fortælle.”
siger ansvarlig – Mads Palm Jensen
En af eleverne der afslutter i 2025, er manuskriptforfatter – Emilie Frandsen, der netop har vundet prisen for bedste manuskript på Danmarks størst ungdomsfilmfestival. Hun har gennem hendes 3 år på FGK fået afklaret at filmskabelse er den vej hun vil gå i livet.
En anden elev der afslutter i 2025, er instruktør og klipper – Jacob Iversen, der lige er startet på European Filmcollege, og som allerede på sit 2. år på FilmMaskinen prøvede at være assistent på en stor international produktion.
FilmMaskinen har base i Frederikshavn, og er kendt for at skabe stærke lokale og kunstneriske filmprojekter med international rækkevidde. På FGK arbejdes med talentudvikling, der fungerer som springbræt til branchen og videregående uddannelse i Danmark og udlandet.
Elevproduktionerne for 2025 kan opleves i Paladsteatret d. 22. november kl. 20.00
Fakta
• Ansøgningsfrist: 1. december 2025
• Forløb: januar-november 2026
• Undervisningsform: 14 Weekendworkshops plus det løse
• Sted: FilmMaskinen – Den Nordjyske Filmskole, Maskinhallen i Frederikshavn
• Pris: 3900 kr.
Læs mere og ansøg på vores hjemmeside: https://filmmaskinen.dk/fgk-mappe/undersider-fgk/tilmelding







