Ny analyse viser, at kommunerne visiterer stadig færre personer med stofmisbrug til døgnbehandling. Nyt lovforslag (L 187) kan ikke stoppe afviklingen af den intensive stofmisbrugsbehandling. Der er brug for, at ministeren fremover får mulighed for at gribe mere håndfast ind.
Kraftig afvikling af den intensive stofmisbrugsbehandling
Kun ca. 400 personer påbegyndte i 2017 et døgnbehandlingsforløb. Antallet i døgnbehandling har været nedadgående siden 2010. Det viser Rådet for Socialt Udsattes nye analyse. Udviklingen bekræftes af kommunernes udgifter på området, som i samme periode er blevet næsten halveret.
Nedgangen i brugen af døgnbehandling, som er den mest intensive form for stofmisbrugsbehandling, erstattes ifølge tallene ikke af øget brug af dagbehandling, men i stedet af den ambulante behandling, som er den mindst intensive.
Kommunerne stiller strenge krav for døgnbehandling
Ankestyrelsen udgav for nylig en rapport, der bekræfter analysens resultater. Kommunerne visiterer kun sjældent til døgnbehandling, og de opstiller en række ekstra krav til borgeren forud for visitation til døgnbehandling, som tager udgangspunkt i kommunens interesser frem for borgerens.
– Kommunerne skal tilbyde døgnbehandling, hvis det er det, borgeren har brug for. Er døgnbehandling det rette tilbud for den pågældende borger, så skal det også tilbydes – her må kommunernes økonomiske hensyn ikke stå i vejen. Længere er den ikke, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte
Ministeren skal sikre, at borgeren er i centrum
Hvis afviklingen af den specialiserede døgnbehandling skal vendes, er det nødvendigt, at borgeren sættes i centrum. Der er derfor behov for at gribe mere håndfast ind politisk, men ministeren mangler de mere håndfaste greb, som det nuværende lovforslag desværre heller ikke leverer.
– Det er glædeligt, at socialministeren allerede har udtalt, at hun mener, kommunerne er galt på den, når de ikke tilbyder døgnbehandling til borgere med behov for det. Men en kammeratlig samtale med KL er ikke nok – der skal politisk handling og sanktionsmuligheder over for kommunerne på banen, hvis det skal nytte noget, slutter Jann Sjursen.
Se analysen HER
Kilde: Rådet for Socialt Udsatte