lørdag 19. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Kæmpe fodboldfest rammer Gigantium

Redaktion af Redaktion
9. november 2022
i Det sker, Sport
Landsholdet er udtaget, og nedtællingen er begyndt. Når VM i fodbold fløjtes i gang lige om lidt, og Danmarks Drenge indtager banen i de røde/hvide farver, bliver det med fuld opbakning fra hele nationen. Og det er motivationen bag Hyundai Fanzone, der inviterer indenfor til storskærmsfodbold i Gigantium i Aalborg. Få begivenheder kan samle danskerne i en følelse af fællesskab som fodbold. Det ser vi både, når der spilles landskamp i Parken, og når lokalklubben tævernabobyen på grønsværen. Derfor åbner flere af landets arenaer dørene for en fodboldfest ud over det sædvanlige i forbindelse med VM 2022, og festen rammer også Gigantium. Bag arrangementet står garvede kræfter, for det bliver til i samarbejde med Hyundai, der er officiel FIFA-sponsor. ”Hyundai har været FIFA-sponsor de seneste 20 år, og det har givet os helt unikke muligheder for at komme tæt på fodboldfans verden over og i fællesskab med dem skabe nogle super fede folkefester,” siger Annegrete Skovby, pressechef for Hyundai Danmark, og fortsætter: ”Dette års slutrunde bliver naturligvis ingen undtagelse, og derfor er vi glade for at kunne invitere fodboldfans i alle aldre indenfor i nogle af landets arenaer til bold i verdensklasse og en forhåbentlig historisk fællesskabsfest, som vi har valgt at kalde ”Hyundai Fanzone”. Festen foregår foruden i Gigantium også i Arena Aabenraa, DGI Huset Vejle, Messe C i Fredericia og Sydbank Arena Kolding. Derfor har mange tusind publikummer mulighed for at deltage i Hyundai Fanzones fodboldfejring. Samtlige af Danmarks kampe vil blive vist i alle arenaer: Tirsdag d. 22.11.2022 kl. 14.00 – Danmark vs. Tunesien (dørene åbner kl. 12.00) Lørdag d. 26.11.2022 kl. 17.00 – Danmark vs. Frankrig (dørene åbner kl. 15.00) Onsdag d. 30.11.2022 kl. 16.00 – Danmark vs. Australien (dørene åbner kl. 14.00) Derefter starter playoff-kampene, der også vises, skulle det veloplagte landshold gå videre. Et eventuelt overskud fra arrangementet doneres til velgørenhedsfonden CoolUnite, der vil bruge donationen til at lave en fodboldskole for nogle af landets anbragte og udsatte børn i sommeren 2023. FAKTA Der er gratis adgang til alle storskærmsarrangementerne. Billetterne kan hentes onsdag den 9. november fra kl. 10.00 på www.universe.com Der kan trækkes to billetter pr. bruger. Der distribueres flere billetter, end hvad der er kapacitet til i arenaerne. Det er først til mølle, så kom i god tid. Gigantium har en kapacitet på 5000 publikummer. Arenaerne åbner tre timer før kampstart. Læs mere på www.vm2022.nu. Kilde: Future Live
Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Historien om The Beatles – et musikalsk foredrag

Næste indlæg

Støttekredsen for Nordjyllands Idrætshøjskole

Næste indlæg
Støttekredsen for Nordjyllands Idrætshøjskole

Støttekredsen for Nordjyllands Idrætshøjskole

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.