lørdag 21. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Indlagte børn på Aalborg Universitetshospital skal fejres til: Danmarks største fødselsdagsfest

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Foto: Børneulykkesfonden


Hip hip hurra: Legeheltene inviterer indlagte børn på Aalborg Universitetshospital til Danmarks største fødselsdagsfest

 

Kage, sang, flag, fødselsdagslege og store smil er hovedingredienserne, når Legeheltene holder Danmarks største fødselsdagsfest mandag d. 27. april i anledning af Legeheltenes 3-års fødselsdag. Alle indlagte børn på Aalborg Universitetshospital er inviteret med – bare på hver deres hospitalsstue. 

Der er fødselsdagspakker på vej til indlagte børn på Aalborg Universitetshospital i anledning af Legeheltenes 3-års fødselsdag. Legeheltene inviterer til Danmarks største fødselsdagsfest og deler på den måde deres fødselsdag med alle dem, der ikke er blevet fejret, som de plejer i år.Foto: Børneulykkesfonden

Aktive bevægelseslege og sved på panden er det, Legeheltene til dagligt arbejder for at skabe på børneafdelingerne landet over. Men grundet coronapandemien kan Legeheltene ikke være fysisk tilstede på hospitalet og kan heller ikke fejre fødselsdag med de indlagte børn. Derfor ønsker Legeheltene at dele deres 3-års fødselsdag med alle dem, der i år ikke er blevet fejret, som de plejer – herunder alle de indlagte børn, som netop nu går en rigtig svær tid igennem.

 

Virtuel fødselsdagsfest

Mandag d. 27. april modtager alle de indlagte børn på Aalborg Universitetshospital en fødselsdagspakke. I pakken er et hæfte med aktive fødselsdagslege, som vi kender dem fra børnefødselsdagene. Legene er udviklet af en pædagogisk konsulent med henblik på, at de skal kunne leges inden for hospitalsstuens fire vægge og udføres med de rekvisitter, man lige har ved hånden.

 

Kl. 14:00 ”mødes” alle til virtuel fødselsdagsfest- og sang live på Legeheltenes Facebook-kanal sammen med My Little Pony. Når børnene har givet den gas med dans, sang og leg, er det tid til lidt til den søde tand med både guf og fødselsdagskage.

Foto: Børneulykkesfonden

Den tredje hjælpepakke til de indlagte børn – og flere på vej

Coronasituationen påvirker os alle, men især går den hårdt ud over indlagte børn, som er særligt udsatte og dermed nødsaget til at holde sig inden for hospitalsstuens fire vægge. Ydermere er de aktiviteter, som indlagte børn normalt har mulighed for at deltage i på hospitalerne, aflyst – herunder også Legeheltenes arbejde. Dette er Legeheltenes tredje hjælpepakke til de indlagte børn, og endnu flere pakker vil komme i den kommende tid. Initiativet er støttet af TrygFondens akutpulje under coronakrisen.

 

”Det er ekstra svært at være indlagt for tiden, hvor børnene er nødt til at være isoleret på deres stue. Vi ved, hvor vigtigt det er, at børnene fortsat kommer op af sengen og får bevæget kroppen, og af den årsag gør vi, hvad vi kan for fortsat at skabe aktiv leg og bevægelse for børnene. Derfor laver vi skræddersyet materiale til dem, som kan bruges på stuen. Målet er, at børnene får bevæget kroppen og får mulighed for at få et frirum fra sygdom. Denne gang inviterer vi til fødselsdagsfest, og vi håber en masse børn vil være med,” udtaler Generalsekretær i Børneulykkesfonden, Henriette Madsen.

 

Donér en fødselsdagslagkage til Legeheltene

 

Højest på Legeheltenes ønskeliste står at kunne glæde endnu flere indlagte børn med mere aktiv leg og bevægelse.

 

Støt Legeheltenes arbejde ved at donere en lagkage til Legeheltene på MobilePay-nummer 403171:

  • To lag: 20 kr.
  • Fire lag: 50 kr.
  • Seks lag: 100 kr.
  • Otte lag: 150 kr.

 

Læs mere på www.heltefødselsdag.dk

 

Om Legeheltene

Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse – også børn der er ramt af sygdom. Men et sygdomsforløb, en indlæggelse og kroniske diagnoser er ofte forbundet med stor inaktivitet og ensomhed. Det kan have store konsekvenser for indlagte børns fysiske, kognitive og sociale udvikling. Derfor arbejder Legeheltene for at skabe aktiv leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn i alderen 1-14 år, der hvert år indlægges på et hospital i Danmark. Legeheltene skaber et frirum med plads til store armbevægelser, tumleri og fællesskab – og med plads til at være barn igen.

 

Legeheltene er på 11 hospitaler i Danmark, inkl. Færøerne, og er et initiativ startet af Børneulykkesfonden. Læs mere på www.legeheltene.dk

 

Kilde: Børneulykkesfonden

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Også Drop-Inn hos Klippeakademiet & Deres Frisør!

Næste indlæg

Vidste du, at der er flere tigere i fangeskab end i naturen? 

Næste indlæg
Vidste du, at der er flere tigere i fangeskab end i naturen? 

Vidste du, at der er flere tigere i fangeskab end i naturen? 

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.