Selvom BASbio holder juleferie kan du kigge forbi og støtte op om foreningen….
Vi inviterer i stedet jer alle sammen indenfor til årets store krudtsalg, hvor enhver krone i overskud går til støtte for alle vores spændende aktiviteter for både små og store.
Kom derfor endelig indenfor i byens hyggeligste nytårsbutik, hvor BAS sælger kvalitetsfyrværkeri, hatte, spøg & skæmt, serpentiner og tudehorn til yderst fornuftige priser…
Køber du for mere end 1.000 kr., får du et gavekort til BASbio med i købet…
Mens du handler inde i varmen, kan du helt gratis nyde en kop kaffe eller the med popcorn til.
Du kan også se små film med fyrværkeriets fantastiske effekter på vores store biograflærred, inden du bestemmer dig for, hvilke varer du ønsker at købe….
Lørdag den 28/12 kl. 17.00 afvikler vi en KÆMPE DEMONSTRATION ved søen i Hedelund. Kom og nyd synet af byens flotteste fyrværkeri…
Tag også et kig i vores flotte fyrværkeribrochure, som igen i år byder på nogle fantastisk flotte nyheder – både i JAPAN- og Power-serien !!
Den lander i din postkasse i ugen op til jul og den er sprængfyldt med spændende varer og virkeligt gode tilbud!
Åbningstider:
27+28+29+30/12: Kl. 10 – 20
31/12: Kl. 9 – 16
I januar måned vender BASbio stærkt tilbage og I kan blandt andet glæde jer til operaen “Madame Butterfly”, Disney-filmen “Frost 2” og “Star Wars IX: The rise of Skywalker”.
Kilde: BASaren