torsdag 12. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Hvor kan jeg sove, kan jeg få noget at spise og hvad hvis jeg er syg? Ny app skal hjælpe hjemløse

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

App skal guide hjemløse under coronakrisen

KL og Hus Forbi har med støtte fra Social- og Indenrigsministeriet udviklet en app, der skal vise vej til ledige pladser på herberg. Samtidig skal den give hjemløse vigtige informationer om coronavirus.

Hvor går man som hjemløs hen, hvis der er fuldt hus eller helt lukket på ens sædvanlige herberg eller værested? En app skal give svaret, så hjemløse kan få overblik over bl.a. tilbud og madudlevering. Samtidig bliver app’en en direkte kanal, som myndighederne kan bruge til at informere om, hvordan man undgår smittespredning, og hvad man skal gøre i tilfælde af symptomer.

App’en blev i første omgang lanceret af Hus Forbi i 2017 som en hjælp til hjemløse. Den er nu blevet videreudviklet af KL og Hus Forbi med støtte fra Social- og Indenrigsministeriet, så den nu bl.a. indeholder status på de forskellige tilbud under coronaudbruddet.

App’en vil blive en stor hjælp i hverdagen for udsatte mennesker, håber Astrid Krag:

”De hjemløse er pressede af, at de sædvanlige tilbud er skåret ned, og de skal søge nye steder hen. Der arbejdes hårdt og kreativt på at sørge for, at der tilbud nok, men vi har en informationsudfordring i at hjælpe de hjemløse derhen. App’en er et lavpraktisk værktøj til at løse det problem. Stor tak til Hus Forbi for den gode idé og til KL, SAND og Rådet for Socialt Udsatte for arbejdet med at udvikle og udbrede app’en til de hjemløse”.

Kommunerne arbejder løbende i samarbejde med organisationerne på at sikre, at der er nok kapacitet på tilbuddene. Derfor kan app’en blive en vigtig del af indsatsen for udsatte mennesker, mener formanden for KL’s socialudvalg Thomas Adelskov.

”Her fra skal lyde en stor ros til kommunerne, som har handlet hurtigt og samlet den nødvendige information til de hjemløse. Alle har brug for en nem adgang til oplysninger fra myndighederne under kriser som denne, og det gælder også dem, som lever på gaden, og denne app gør det muligt at nå dem på en nem måde – både nu og i fremtiden. Det er også vigtigt for mig og KL at rette en stor tak til de frivillige, NGO’er og andre, som har været med under udviklingen af appen, og forhåbentlig kan vi holde fast i det samarbejde, når vi kommer om på den anden side af coronakrisen”, siger Thomas Adelskov.

App’en ”Udsat i Danmark” er allerede tilgængelig til Android og bliver inden for kort tid også tilbudt til Apple-brugere.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Koncert med Jan Harbeck Quartet i Den Runde Pavillion forsøges flyttet

Næste indlæg

Politiet med bøn: Udnyt de skæve tider og vis hensyn over for ældre og udsatte

Næste indlæg
Politiet med bøn: Udnyt de skæve tider og vis hensyn over for ældre og udsatte

Politiet med bøn: Udnyt de skæve tider og vis hensyn over for ældre og udsatte

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.