Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Stem på årets bedste arkæologiske fund
Arkæologerne ved Nordjyllands Historiske Museum har udvalgt en række nordjyske fund, men hvilket er det bedste?
2020 er ved at rinde ud, og for arkæologerne ved Nordjyllands Historiske Museum er det tid til at gøre status – for hvad er i grunden årets bedste arkæologiske fund? De seneste uger har museets arkæologer derfor stemt og voteret, og sammen har de udvalgt i alt seks fund og udgravninger, som er noget ganske særligt. Nu er det nordjydernes tur til at stemme på www.nordmus.dk
Det er både en hel middelalderlandsby fundet ved Brovst, en gravhøj fra bondestenalderen i Støvring, en 6000 år gammel kystboplads tæt på det nye supersygehus i Aalborg, en jernaldergravplads ved Vaarst, samt spor fra middelalderens Aalborg i form af blandt andet en 500 år gammel trætallerken, en særlig sølvske samt de ulovlige huse mellem Aalborghus Slot og selve byen, som lensmanden på slottet, Erik Podebusk, fik fjernet i 1572.
Hver især har fundene givet ny og værdifuld viden om vor fælles fortid, og derfor er de ifølge museets arkæologer helt særlige fund.
Men et er, hvad arkæologerne mener, er det mest spændende fund, noget andet er, hvad alle vi andre synes. Nordjyllands Historiske Museum har derfor sat en afstemning i gang på museets hjemmeside www.nordmus.dk for at kåre nordjydernes favoritfund. Her kan alle stemme om årets bedste fund i 2020. Afstemningen slutter 5. januar 2021 kl. 12, hvorefter Det bedste fund kåres.
Nordjyllands Historiske Museum dækker Aalborg Kommune, Jammerbugt Kommune, Rebild Kommune og Mariager Kommune, og der er derfor tale om fund gjort i disse kommuner.
6000 år gammel kystboplads tæt ved det nye supersygehus
Mens landet var corona-nedlukket i foråret, udgravede museets arkæologer ved Klarup resterne af en kystboplads fra slutningen af jægerstenalderen og starten af bondestenalderen – dvs. århundrederne omkring 4.000 f.Kr.
På den tid var vandstanden højere end i dag, og Aalborgområdet bestod af flere små øer. Bopladsen lå på sydspidsen af det, der var en lille ø i stenalderhavet, og står man i landskabet i dag, kan man i dag stadig se konturen af fjorden og ane, hvor vandet gik til, og man kan se de nærliggende øer i form af bakketoppe.
Gennem flere århundreder omkring landbrugets indførsel blev stedet brugt som base for fiskeri i Limfjorden. De flere århundreders fiskeri og andre aktiviteter har efterladt mange spor fra stenaldermenneskenes liv på den datidige kyst. Ved udgravningen fandt arkæologerne store mængder af redskaber af flint som fx økser, knive og pilespidser. Derudover var der rester af fiskernes ildsteder flere steder, hvoraf nogle af dem var fint stenbyggede.
Udgravningen tog imidlertid en uventet drejning, da resterne af en gravlæggelse fra bondestenalderen (ca. 3.500-3.000 f.Kr.) dukkede op. Gravlæggelsen viste sig i udgravningen som en koncentration af ravperler samt en såkaldt dolkstav af flint. Denne våbentype opstår som efterligning af dolkstave i kobber, der sammen med økser og smykker af samme metal kommer til vores egne, formentlig fra det sydlige Polen og det sydøstlige Tyskland, i denne periode. Dolkstavene har sandsynligvis været skæftet som hugvåben, og været brugt ved ceremonielle lejligheder.
I den første del af bondestenalderen, kaldet Tragtbægerkultur (ca. 4.000-2.800 f.Kr.), var der et rigt rituelt liv, der bl.a. knyttede sig til begravelser, som vi fx ser det med jættestuerne. Fundet af dolkstaven viser, at der er foregået noget helt særligt på stedet – måske begravelse af en person, der har haft en fremtrædende position i det rituelle liv?
I forbindelse med ravperlerne og dolkstaven blev der også fundet en grøft, der kan være resterne af et gravkammer til den døde.
Stenaldergravhøj gemte på usædvanlig velbevaret grav
I efteråret udgravede arkæologerne fra Nordjyllands Historiske Museum en gravhøj ved Porsborgparken i det vestlige Støvring (Erhvervsområde tæt på E45). Gravhøjen stammede fra perioden enkeltgravskulturen i bondestenalderen og kan derfor dateres til 2.800 f.Kr – 2.400 f.Kr.
Gravhøjen var lidt af en sjældenhed, for selvom selve jordhøjen for længst var væk, så var graven stadig velbevaret. Der var ikke skeletrester tilbage af den gravlagte her flere tusind år senere, men gravgaverne var der stadig. Arkæologerne fandt blandt andet ti ravperler, en flintøkse, en pilespids i flint, et mindre bæger og en flintflække. Det er i sig selv fine fund, og ud fra dem formodes det, at den gravlagte var en mand. Udgravningen viste også, at hele bunden af graven var belagt med et fem centimer tykt lag af både brændte og ubrændte flintesten, hvilket vi ikke er vant til at se for denne type grave i området.
Selve graven målte ca. 4 X 2,8 meter, og var ca. en halv meter dyb. Dens sider har været stenbyggede, men de fleste af stenene er blevet fjernet i forbindelse med moderne landbrugsdrift. Gravhøjen har på et tidspunkt været omkranset af randsten i en ring med en diameter på omkring syv meter. Der har været tale om 20-30 centimeter store sten. Mellem randstenskæden og centralgraven er der flere stenspor, som kan stamme fra en tidligere og mindre randstenskæde eller en form for indre konstruktion i højen. Derudover antydede spor af tørvestruktur i jorden rundt om højen, at der kan være tale om en mindre høj, der på et tidspunkt er blevet bygget endnu større.
Hovedparten af gravhøjens randsten er gennem tiden blevet pløjet væk, men sporene efter dem, ses stadig tydelig i undergrunden. Enkelte randsten og sten fra centralgraven sad dog stadig på deres oprindelige plads.
Højen har oprindeligt ligget på en lille lokal bakketop, og omkring gravhøjen sås rester af oldtidsmuldlag med bevarede pløjespor efter stenalderbondens ard, mens der på selve højen er pløjet ned i undergrunden i moderne tid.
Vaarst: Usædvanlig jernaldergravplads og tempel
Nye fund i 2020 bekræfter, at der i jernalderen lå et politisk og religiøst magtcenter ved Vaarst
Det hele begyndte, da den lokale metaldetektor-entusiast Anders Bryder fandt en række jernaldersmykker på en mark ved landsbyen Vaarst sydøst for Aalborg. Det var i 2018, og siden da har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum undersøgt området ad flere omgange – senest i sommeren 2020.
Det stod hurtigt klart, at der var tale om en usædvanlig og bemærkelsesværdig gravplads fra overgangen mellem ældre og yngre jernalder (ca. år 200-550 e.Kr.). Og de nyeste undersøgelser på stedet i 2020 har på mange måder bekræftet resultaterne af den første udgravning i 2019.
Det har desuden vist sig, at den undersøgte gravplads blot er én ud af tre omtrent samtidige gravpladser med få hundrede meters afstand kun adskilt af små kildebække, som i dag er delvist rørlagte. Der er samlet set tale om et helt kompleks på tre forskellige bakketoppe, som skyder ud fra samme udgangspunkt og derfor skal ses som et samlet hele.
I skrivende stund er det dog kun dele af den ene af de tre gravpladser, som er delvist undersøgt, men detektorfund fra de to andre viser, at der også her er tale om usædvanligt rige gravpladser. Det samlede Vaarst-kompleks er derfor noget ganske særligt.
Grave i hundredvis
I alt er der blevet udgravet 37 grave i 2020, så det samlede antal undersøgte grave nu er 75. Med enkelte undtagelser er der tale om jordfæstegrave. Mange er af almindelig størrelse og måler på den ene led halvanden til to meter og på den anden en halv til en hel meter. En del har været meget store og måler lidt mere end 3,5 meter i længden. Enkelte grave har spor efter formuldede kister, som af og til har været støttet af sten lagt på gravbunden på ydersiden af rammen. I et tilfælde har kisten haft markant udbuede vægge og en meget kraftig gavl. Formentlig er den gravlagte her blevet lagt til hvile i en lille båd.
I enkelte af gravene er der skeletrester, men i de fleste ses der ingen spor af den gravlagte. Derimod findes der gravgaver af forskellig art. Det er fx fint forarbejdede lerkar og en lille kniv – formentlig med resterne af et lille måltid til den sidste rejse. I en del grave forekommer der også glas- og ravperler eller spænder og fibler af jern og bronze.
Der er også enkelte mere rige grave. Tre grave har blandt andet indeholdt drikkeglas. I den rigest udstyrede grav fandt arkæologerne således skår fra let grønligt klart glas, eksklusivt rideudstyr bestående af blandt andet pladesporer og rembeslag, beslag og blik fra en bronzebeklædt træspand samt 30 glasspillebrikker i mørkt blågrønt glas. Spillebrikker af den type ses i Danmark udelukkende fra de ypperste højstatusmiljøer, og meget tyder på, at glasbrikkerne sammen med andre luksusvarer er blevet importeret fra værksteder i romerske provinser.
Vandaliseret i samtiden
De arkæologiske undersøgelser har ikke kun frembragt fine fund fra gravene, de har også afsløret en anden meget interessant ting. De mange grave har nemlig ikke fået lov at ligge uforstyrret hen, faktisk er størstedelen af de undersøgte grave blevet forstyrret og genåbnet – ja faktisk vandaliseret – efterfølgende.
I enkelte grave viser de rester, der er tilbage af kisten, at forstyrrelsen kun er sket inde i kisten og altså ikke har omfattet selve kisten. I nogle grave er skeletresterne omrodet i selve graven. Det indikerer alt sammen, at gravene er blevet genåbnet og vandaliseret i samtiden – i hvert fald inden selve kisten var rådnet væk.
Vandaliseringen er desuden sket efter den samme fremgangsmåde – både selve genåbningen af gravene og den efterfølgende genlukning. Det er en kraftig indikation på, at det er sket som en samlet handling eller i hvert fald efter en meget regelret procedure.
Sammenholdt med, at der stadig er mange fine genstande tilbage i gravene, er der derfor nok snarere tale om en vandalisering med et politisk eller religiøst motiv frem for blot gement gravrøveri.
Helligt tempel
At vandaliseringen af gravene kunne være sket med baggrund i et politisk eller religiøst motiv underbygges af, at gravpladsen øjensynligt har fungeret som mere end blot en ordinær begravelsesplads. Foruden de mange grave er der fundet stolpehuller fra et markant kulthus eller tempel tæt ved gravpladsens rigeste grave – på områdets højeste bakkedrag. Vurderingen er, at bygningen har stået her i gravpladsens brugsperiode, og sammenlignes det med fund andre steder, fx Uppåkra i Skåne, er det nærliggende at antage, at den har været benyttet til forskellige førkristne ritualer. Fund af store mængder dyreknogler og ildskørnede sten i den umiddelbare nærhed af kulthuset vidner om, at der kan have foregået rituelle måltider eller ofringer på stedet.
Selvom der blot er udgravet en del af den ene gravplads af de tre, som vi foreløbigt ved er i området, og et kulthus derved, så har dette års undersøgelser løftet en endnu en meget interessant flig af det, som må formodes at have være et regionalt magtcenter og helligområde i den sidste del af jernalderen – et sted hvor den absolutte samfundselite holdt til. Hvad fremtidens udgravninger på stedet kan bringe af ny viden, det kan vi kun gisne om.
Ukendt middelalderlandsby dukket op ved Brovst
I efteråret dukkede en hidtil ukendt middelalderlandsby op i den sydlige udkant af Brovst, nærmere bestemt ved Vesterbjerg, i Jammerbugt Kommune.
Arkæologerne fandt spor efter et større antal huse, der alle stammer fra den tidlige middelalder, dvs. periode fra ca. år 1050 og op til 1300 e.Kr. Det er svært at konkludere præcist hvor mange huse, men vurderingen er 10-15 huse samt et antal småhuse eller staklader.
Vi kender en del til middelalderhusene i bykernerne af ældre byer, som fx Aalborg eller Nibe, men husene på landet, og hermed hvordan langt størstedelen befolkningen har boet, er meget ringere belyst. Blandt andet derfor er denne middelalderlandsby ved Brovst særdeles interessant, da den bringer ny viden om landbefolkningen.
Udgravningen ved Brovst er den største sammenhængende middelalderbebyggelse, som er udgravet i museets historie. Normalvis bliver den middelalderlige landbebyggelse fundet som ”bifangst” i forbindelse med udgravningen af fund fra andre perioder. Den er sjældent genstand for en udgravning i sig selv, som det var tilfældet her.
Den fundne middelalderlandsby skal ikke ses som det tidlige Brovst eller en forløber herfor – Brovst opstod først langt senere – men Brovst Kirke er oprindeligt en gammel landkirke, som formentlig er opført sidst i 1100-tallet. Beboerne i den fundne landsby har derfor sikkert brugt denne kirke, og de er formentlig også stedt til hvile der.
En interessant ting ved udgravningen er, at der er fundet skeletter fra flere hunde omkring bebyggelsen, ligesom der også er fundet dele af ungkvæg, får og sågar et helt hesteskelet.
Foruden knogler fra husdyr, så er der også fundet keramik. Det drejer sig hovedsageligt om lerkarsskår fra middelalderen, men et enkelt skår af ”Østersøkeramik” er også dukket op. Det tilhører den allertidligste middelalder, måske endda slutningen af vikingetiden. Vi kan derfor være helt tilbage til omkring år 1000. Sikkert er det dog, at det er af slavisk ophav, så der er tale om importeret keramik.
Arkæologerne skal nu i løbet af vinteren i gang med at analyse det store fundmateriale, som består af over 2000 arkæologiske anlæg, som fx stolpehuller, ovne, gruber, grøfter mv.
Udgravningen af middelalderlandsbyen er sket i forbindelse med, at området skal byggemodnes, så der kan bygges parcelhuse.
Ulovlige huse på Nytorv i Aalborg
På Nytorv er der fundet rester af ulovlige huse samt pilgrimsmærker, der fortæller om byens kontakter med omverdenen
Aalborg Kommune er i gang med en større renovering af strækningen fra Nytorv og hele vejen ned til Nordkraft i Aalborg midtby. I arbejdet med at forskønne den vestligste del af Nytorv har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum kunnet følge med, og der er i den forbindelse gjort hundredvis af arkæologiske fund fra 1400- og 1500-tallets Aalborg – dvs. fra tiden op til torvet blev etableret i 1604.
De arkæologiske undersøgelser har kastet nyt lys på byens udvikling i den sene middelalder. Dengang lå området lige nord for den voldgrav, der omkransede byen, og det indgik således ikke i den egentlige by. Fund af såkaldte opfyldningsbolværk bekræfter, at området var en del af Limfjorden og stranden helt op i den sidste del af middelalderen i 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet.
Først herefter begyndte man for alvor en landindvinding ved at bygge bolværkslignende trækonstruktioner af både fletværk af grene og alverdens genbrugte tømmerdele. Bolværkerne skulle holde på det affald, der som en del af landvindingsprocessen tilførtes det tidligere fjordareal. Affaldet bestod blandt andet af regulært møddingslag fra kvæg, ligesom der også er fundet meget slagteaffald fra kvæg i form af især kranier.
Husrester fra før torvet blev anlagt
I Nytorvs mere centrale del er der fundet husrester fra tilsyneladende mindst tre bygninger, der er opført efter den omfattende opfyldning med de markante bolværker. Der er særligt tale om syldstensrækker, lergulve og genbrugte tømmerdele, der har ligget under forsvundne fodremme. Husene synes generelt at have haft korte levetider, og de er således ikke blevet fornyet i flere faser. Efter husenes nedlæggelse er området blevet tilført yderligere affald og opfyldningsmateriale, inden torvet Nytorv endeligt blev anlagt i 1604.
I 1572 indberettede lensmanden på Aalborghus Slot, Erik Podebusk, til kongen, at en del borgere byggede på og brugte den jord, som lå syd for slotsgraven mellem denne og byen – en jord som retteligt tilhørte kongen. Det er sandsynligvis disse ”ulovlige” huse, der nu er påvist i de arkæologiske undersøgelser.
I begyndelsen af det nye år håber arkæologerne at støde på dele af byens voldgrav. Den løber under det nuværende Salling, men ved indkørslen i Braskensgade til Sallings parkeringshus er der chance for, at der kommer noget af voldgraven frem, når der skal graves tre meter ned. Dermed får vi – formentlig – et mere detaljeret indblik i byens udbredelse og udvikling omkring år 1500.
Pilgrimsmærker
Arkæologerne har også fundet spændende genstande i udgravningen på Nytorv – blandt andet de såkaldte pilgrimsmærker. De blev købt ved forskellige valfartmål i både Danmark og det øvrige Europa som en salgs ”religiøse souvenirs” – og selvom de måske ikke syner af meget, så viser de hel del om både Aalborgs kontakt til omverdenen samt om datidens trosliv og pilgrimsfærd fra Aalborg.
Nogle af mærkernes hjemsted kan bestemmes ud fra deres indskrifter og figurvalg, men mange er dog umiddelbart fra anonyme steder. Men med den voksende mængde af fundne pilgrimsmærker bliver vores muligheder for at stedfæste de anonyme mærker naturligvis bedre.
Der er indtil nu fundet 24 mærker i det aktuelle gravearbejde ved Nytorv foruden syv andre fragmenter og religiøse figurer, der måske også skal regnes i kategorien pilgrimsmærker. Det er således en betydelig forøgelse til de ca. 39 mærker, der hidtil var fundet i byen. Faktisk er Aalborg den by i Danmark, hvor der er fundet flest af disse pilgrimsmærker.
Blandt de mest bemærkelsesværdige kan nævnes mærker fra blandt andet fra Karup i Midtjylland, Kliplev i Sønderjylland, Wilsnack og Aachen i Tyskland og fra Thann i Frankrig.
Hver især fortæller de en pilgrimsrejse fra Aalborg , og samlet set vidner de usædvanlige mange mærker om, at i hvert fald nogle af byens borgere i 1400- og 1500-tallet var særdeles berejste, og de er et vidnesbyrd om, at Aalborg var en by, som i middelalderen havde gode kontakter med omverdenen – både i nærområdet og i Europa.
Affaldet gemte på både en trætallerken og en sølvske
Langs strækningen, hvor den nye plusbus i Aalborg skal køre, har man forskellige steder oplevet vejarbejde her i 2020. Blandt andet i krydset Ved Stranden og Jomfru Ane Gade i det centrale Aalborg, hvor der er gang i en kloakrenovering. Og det har åbnet en port til fortidens Aalborg.
Arbejdet i gaden Ved Stranden har afsløret spor efter 1500-tallets udstykning af Aalborgs nordlige areal. Op til 1500-tallet lå Limfjordsgrænsen der, hvor Ved Stranden i dag har sit forløb – heraf navnet. Byens borgere begyndte derefter at udvide byen mod nord, dvs. at man blandt andet slæbte sit skrald fra byen ud til stranden. Her havde man bygget såkaldte opfyldsbolværk i vandkanten, som kunne holde på skraldet, og på den måde udvide landarealet ud i fjorden. Det er blandt andet sådanne bolværk, som arkæologer har fundet rester af. Så når du i dag går på havnefronten, så går du i virkeligheden på en enorm bunke affald fra 1500-tallet.
Opfyldsbolværket er blandt andet fundet under vejen udfor Radisson Blu Hotel. Det består tværgående planker af fyrretræ, der bliver holdt fast af mindre støttepæle. På bagsiden sidder egetræspæle med en længde på omkring to meter. Senere har man banket mindre tildannede fyrtræspæle ned. Der er fundet spor efter hele 10 pæle på den østlige side af de tværgående planker, så det har været solidt.
Selvom det bare er affald, så er der alligevel gjort spændende fund i det, som i 1500-tallet var skrald, men som i dag er havnefront. Der er fundet en række mere personlige ting – blandt andet en velbevaret trætallerken. Den er lavet af blødt træ, og der er tale om en af de mest almindelige typer af tallerkner, som folk har spist af dengang. En trætallerken som denne har været allemandseje, og vi kender tallerkner af træ langt op i tid. Men denne stammer fra 1500-1600-tallet, og det er ret unikt at finde en intakt trætallerken med 500 år på bagen.
En anden flot genstand fra 1500-tallet, som dukkede op i denne udgravning, var en ske, der formentlig er lavet af sølv. Den er meget fint udført med mange flotte detaljer. På toppen af skaftet ses en kvindefigur, og på selve hovedet ses Kristus på korset. På det tidspunkt var det vigtigste redskab ved bordet skeen, og denne ske har helt sikkert været et pragtstykke. Hvordan denne fine ske er endt blandt byens affald og skrald, kan vi kun gisne om.
