søndag 20. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Har du lyst til at dele et sommerhus med andre?

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Delte meninger: Flest sommerhuskøbere vil have huset for sig selv

Fællesejede sommerhuse er et velkendt fænomen i Danmark. Men i en ny undersøgelse blandt Boligsidens brugere angiver næsten halvdelen af de adspurgte, at de foretrækker at købe sommerhuset alene.

Grillaftener i haven. Gode venners selskab. Rosé i glasset og et tæppe til at varme sig med på en sen sommeraften. Det er et scenarie, som tiltaler mange danskere. I hvert fald viser de seneste handelstal fra Boligsiden, at det går godt på markedet for sommerhuse.

I løbet af årets første otte måneder er der solgt 6.989 sommerhuse, og sammenlignet med samme periode i 2018 er det en stigning på 11 procent.

Tidligere tal har samtidig vist, at en del danskere køber sommerhus i fællesskab. Tilbage i 2013 var der således 17.000 danske sommerhuse, der var fællesejet.

Men noget tyder på, at vi ikke altid vil dele sommerhusidyllen med hvem som helst. I en ny undersøgelse på Boligsiden svarer næsten halvdelen af de adspurgte brugere nemlig, at de vil købe sommerhuset selv.

Vi foretrækker vores partner som medejer

På spørgsmålet ”Hvis du skal købe sommerhus, overvejer du så at købe det sammen med andre?” svarer 48 procent af de adspurgte således ”Nej”.

Den resterende halvdel af deltagerne er omvendt åbne over for ideen om at købe sommerhus sammen med andre. Men de er ikke helt enige om, hvem de i så fald vil købe huset sammen med.

37 procent af brugerne angiver, at de vil købe sammen med deres partner, imens 7 procent svarer, at de vil købe sammen med nogle venner. 5 procent angiver, at de vil købe sammen med deres voksne børn, imens 3 procent svarer ”Ved ikke”.

”Der kan være mange fordele ved at eje et sommerhus i fællesskab. Blandt andet er man fælles om udgifterne til selve købet og ikke mindst til vedligeholdelsen. Det betyder, at flere dermed får råd til bolig nummer to. Dertil kommer selvfølgelig det sociale aspekt. Hvis man for eksempel bor i lejlighed kan sommerhuset give god plads til at mødes med venner og familie i længere tid ad gangen,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Styr på formaliteterne

Men sommerhusidyllen kan omvendt også hurtigt blive brudt, hvis der opstår konflikter imellem parterne, der ejer sommerhuset.

Hvis man tilhører den gruppe af sommerhuskøbere, som overvejer at købe et hus sammen med andre, er der derfor en række praktiske ting, som man med fordel kan få styr på fra begyndelsen af købsprocessen, så man undgår senere misforståelser.

”Det er vigtigt at få alt det juridiske på plads helt fra start, så man er enige om ejerskabet, fordelingen af, hvornår huset kan bruges, planen for vedligeholdelse og så videre. For selvom man kender og stoler på hinanden, kan der opstå uforudsete begivenheder som eksempelvis dødsfald eller skilsmisse, som kan få store økonomiske konsekvenser og samtidig skabe konflikter, hvis der ikke ligger en klar juridisk aftale,” siger Birgit Daetz.

Boligsidens afstemning

Afstemningen er foretaget blandt brugerne på Boligsiden i perioden 10. september til 25. september. I alt er der afgivet 1.003 svar til spørgsmålet:

”Hvis du skal købe sommerhus, overvejer du så at købe det sammen med andre?”

Kilde: Boligsiden.dk

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Brønderslev ønsker 2.500 flere aktive borgere i løbet af 5 år

Næste indlæg

Børnemotionskampagnen “Alle Børn Cykler” har kåret Årets Børnecyklist

Næste indlæg

Børnemotionskampagnen "Alle Børn Cykler" har kåret Årets Børnecyklist

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.