Den nye kvælstofaftale rammer landbruget med en kraft og et tempo, der ifølge Agillix kan få alvorlige konsekvenser for både omstilling og produktion.

Onsdag blev aftalen præsenteret, og allerede næste år begynder landmændene at mærke effekten af den såkaldte kvælstofhammer. Ifølge aftalen træder reguleringsmodellen i kraft 1. januar 2027, hvilket i praksis betyder, at landmændene skal så afgrøder efter høsten i 2026, der lever op til de nye, skærpede krav.

For landbruget efterlader det et kritisk snævert tidsrum til at omstille driften – et vindue, som Agillix vurderer er urealistisk lille.

“Hammeren slår alt for hurtigt, alt for hårdt”

Formand for Agillix, Carl Chr. Pedersen, er stærkt bekymret for konsekvenserne.

– Idéen med kvælstofreguleringen har været at motivere de landmænd, der endnu ikke er kommet i gang med den grønne omlægning. Men tempoet er urealistisk højt, og selvom mange aktører sidder med ved forhandlingsbordet, er det landmændene, der bliver straffet. Hammeren slår alt for hurtigt, alt for hårdt, siger han.

Han understreger, at omstilling af arealer og omlægning af produktionen kræver planlægning, jordforhandlinger og myndighedsprocesser, som i sig selv er langsomme og komplekse. Med den nuværende tidsplan kan landmændene ikke nå at foretage de nødvendige ændringer, før kravene træder i kraft.

Risiko for at ødelægge landbrugets grønne arbejde

Hos Agillix frygter man, at aftalen vil ramme netop de landmænd, der allerede arbejder målrettet med grøn omstilling. Selvom der i aftalen lægges op til økonomiske kompensationsordninger, er det uvist, hvor omfattende de bliver – og flere af dem udfases hurtigt.

Næstformand Torben Farum udtrykker frustration over, at landbrugets forslag og indsigelser ikke i højere grad har præget forhandlingerne.

– Vi forstår ikke, at man vil risikere at sætte alt det arbejde over styr, som landbruget har lagt i treparten og omlægningsplanerne. Det er lige præcis det, der kan ske nu, siger han.

Kommunerne halter bagefter

Hvis aftalens tidsplan skal kunne realiseres, kræver det markant højere tempo hos de myndigheder, der skal behandle omlægningsplaner og udtagning af jord. Men virkeligheden er langt fra klar til den opgave, lyder det.

Carl Chr. Pedersen peger på, at flere kommuner omkring Limfjorden kun har ganske få medarbejdere til at løfte arbejdet.

– Det duer ikke, hvis de skal igennem hver eneste detalje igen og igen. Det her handler om det store billede. Både natur og fødevareproduktion er på spil. Vi siger klart: Sæt embedsfolk og landmænd fri til at komme videre i processen, så de værste konsekvenser af aftalen kan afbødes, siger han.

Et kapløb mod tiden

Med kvælstofaftalen lægger regeringen et massivt pres på landbruget for at fremskynde den grønne omstilling. Men hvis ikke der hurtigt findes værktøjer, ressourcer og en mere realistisk tidsramme, frygter Agillix, at tempoet i stedet vil bremse udviklingen og skabe unødig usikkerhed i et erhverv, der allerede står midt i store forandringer.