Kom med rundt i Karolinelund, når mørket falder på og oplev 4 eventyr – mere eller mindre inspireret af de gamle Grimms eventyr.
Når mørket er faldet på går spillerne fra Det Hem’lige Teater i gang, og inviterer til velkendte historier med ny kant når Grimme Eventyr løber af stablen i Karolinelund fra den 12. august. Følg guiden Hameln rundt til fire mindre forestillinger, der alle tager udgangspunkt i Brødrene Grimms eventyr, og som byder på både overraskelser og gys i sommernatten.
Der er fri entre til forestillingen, og da vi går rundt til hver enkelt scene er der ikke siddepladser. Derfor beder vi også publikum være opmærksomme på at holde afstand til hinanden undervejs, selv om der spilles under åben himmel.
Så kom og få opfrisket de gamle eventyr, eller måske endda opdag nogle nye historier! Vi ses i ly af natten…
Forestillingen spilles i Karolinelund, med start fra Østerbro-indgangen. Spilledage er:
Onsdag den 12. august
Torsdag den 13. august
Lørdag den 15. august
Onsdag den 19. august
Torsdag den 20. august
Lørdag den 22. august
Onsdag den 26. august
Torsdag den 27. august
Lørdag den 29. august
Alle dage kl. 21.00