Fra Bryggen til Brønderslev
De fleste kender Didde Skjelmose for sin farverige medvirkning i Familien fra Bryggen, men det de færreste ved er, at hun har en hobby i skærende kontrast til det energiske bryggen-liv. For Didde hun strikker!
Derfor besøgte hun i sidste uge Mayflower Showroom i Brønderslev, hvor hendes fans havde mulighed for at få taget billeder med den strikkende Bryggen-tøs. Mayflower Showroom holdt ekstraordinært torsdags-åbent til lejligheden, hvor kunder og Didde havde mulighed for at kigge forbi.
Efter den lille fotoseance deltog Didde i strikkeworkshop med titlen ”Lær at strikke simple snoninger”. En titel som Didde højlydt opponerede imod, for hvis noget ikke var simpelt, så var det at strikke snoninger. Efter en workshop med højt humør kunne Didde, trods sin skepsis, køre mod Vamdrup nu som snoningsstrikker.
Strikning giver ro og afslapning
Didde bruger, lige som flere tusinde danskere, strik som det perfekte værktøj til at slappe af og komme helt ned i gear. At det netop lige var strik Didde kastede sig over, var sikkert ikke tilfældigt. Flere livsstilseksperter peger netop på strikning, som et stærkt virkemiddel, som giver fysiologisk afstresning på linje med kendte metoder som meditation og yoga.
Når stresshormonerne suser rundt i kroppen, har de fleste svært ved at sætte sig ned, uden at ”gøre noget”. Her får strik den helt perfekte rolle. Med strikkepindende i hånden skabes følelsen af at ”lave noget”, samtidig med at kroppen får ro til at stresse af og komme ned i gear.
Strikkeopskrifter var ikke noget Didde kendte til, da hun første gang kastede sig ud i at strikke. Derfor strikker hun størstedelen af sine trøjer på øjemål, selvom hun nu forstår at læse opskrifter. Ét af Diddes yndlingsgarner er Mayflower Cosmo, dette garn strikkes på store pinde og er én af Diddes favoritter, da man hurtigt kan se sit projekt tage form med dette garn.