Selvom webbureauet Podi har adresse i Brønderslev, rækker virksomhedens arbejde langt ud over kommunegrænsen. I dag hjælper bureauet virksomheder over hele landet med hjemmesider, online markedsføring og digital synlighed – men rødderne er stadig solidt plantet i Nordjylland.

Podi blev etableret i december 2017 og drives i dag af indehaverne Henrik Thomsen, der er bosat i Brønderslev samt Kent Budolfsen. Siden starten har virksomheden haft base i Bredgade i Brønderslev, hvorfra de arbejder med kunder fra mange forskellige brancher.

– Vi startede som et lokalt webbureau, men i takt med at vores kunder har anbefalet os videre, er opgaverne begyndt at komme fra hele landet. I dag arbejder vi med virksomheder fra både Nordjylland, Sjælland og resten af Danmark, fortæller Henrik Thomsen.

Lokale kompetencer med national rækkevidde

Podi udvikler blandt andet hjemmesider, webshops og digitale markedsføringsløsninger for både små og mellemstore virksomheder. Arbejdet spænder bredt – fra lokale håndværkere og produktionsvirksomheder til større virksomheder og organisationer.

Blandt de seneste projekter er en ny hjemmeside til et privathospital i København, en digital løsning til en sejlklub i Sønderjylland samt udvikling af en ny hjemmeside for et større tagdækningsfirma i Aarhus og ikke mindst en række virksomheder i Vendsyssel, der har fået ny hjemmeside.

Selvom projekterne nogle gange ligger langt fra Brønderslev geografisk, bliver arbejdet stadig udført fra bureauets nordjyske base og med den nærhed, som gør at mange af kunderne bliver hos Podi i mange år.

– Det digitale gør, at vi kan arbejde med kunder i hele landet. Møder kan godt foregår online, men vi vil helst mødes ansigt til ansigt, og det betyder, at virksomheder ikke nødvendigvis behøver vælge et bureau i deres egen by. De vælger i stedet samarbejdspartnere, der forstår deres behov og hvor kemien passer, det skaber resultater for vores kunder, siger Henrik Thomsen.

Over 500 aktive kunder

På trods af den landsdækkende kundekreds er størstedelen af Podis kunder stadig nordjyske virksomheder.

Bureauet har i dag mere end 520 aktive kunder, og en stor del af dem holder til i Nordjylland. Det gælder blandt andet håndværkere, behandlere, produktionsvirksomheder og restauranter, som ønsker hjælp til at blive mere synlige online.

Ifølge Henrik Thomsen er netop den lokale tilknytning en vigtig del af virksomhedens identitet.

– Nordjylland er vores udgangspunkt, og det vil det altid være. Mange af vores kunder ligger i området omkring Brønderslev, Fjerritslev, Hirtshals, Aabybro, Pandrup, Dronninglund, Skagen, Frederikshavn, Hjørring og Aalborg, og vi sætter stor pris på det tætte samarbejde med lokale virksomheder.

Digital synlighed for mindre virksomheder

Hos Podi arbejder man målrettet med at gøre professionel online markedsføring mere tilgængelig for mindre og mellemstore virksomheder. Det gælder blandt andet gennem udvikling af hjemmesider i WordPress og Shopify samt annoncering på Google, Facebook og LinkedIn.

Målet er at hjælpe virksomheder med at blive fundet online og skabe vækst gennem deres digitale tilstedeværelse. Vores forretningsmodel er skruet sammen således, at har vores kunder ikke succes så har vi det heller ikke. Vi har aldrig binding på vores aftaler med kunderne, derfor skal vi levere så kunderne er tilfredse – ellers finder de en anden leverandør

– For mange mindre virksomheder kan online markedsføring virke komplekst. Vores opgave er at gøre det enkelt og overskueligt, så virksomhederne kan fokusere på det, de er bedst til, mens vi hjælper med den digitale synlighed, forklarer Henrik Thomsen.

Selvom Podi i dag arbejder med kunder i hele Danmark, er ambitionen fortsat at udvikle virksomheden med afsæt i Brønderslev. Det sker blandt andet i samarbejde med tætte samarbejdspartnere på kontoret i Brønderslev samt kontoret på Novi i Aalborg.

– Vi er stolte af at drive en virksomhed fra Brønderslev, som kan hjælpe virksomheder i hele landet. Det viser, at man godt kan skabe digitale løsninger med national rækkevidde – selv fra en nordjysk base, siger Henrik Thomsen.