• Indsend nyhed
onsdag 1. februar 2023
Broenderslev Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Broenderslev Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
29. december 2021
in Erhverv
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Formand takkede af efter 10 år

 
 

Torsdagens generalforsamling i Brønderslev Handel, betød et farvel til Jan Kjølby.
Efter mere end 10 år i bestyrelsen syntes han at der skulle nye kræfter til.

Han efterlader en forening i god form, men som han også selv nævnte det, en forening med masser af spændende udfordringer i horisonten.

Men Jan Kjølby er sikker på at fremtiden også vil begunstige Brønderslev som handelsby.
– Ser vi omkring til vores nabobyer, så ser man mange tomme lokaler i bybilledet. Jeg mener faktisk ikke vi er så hårdt ”ramt” som andre byer i vores område. Det er ikke nemt, men vi har en go` handelsby med stort opland, gode parkeringsforhold og rimelige lejepriser.

Formanden kunne fortælle at foreningen er inde i en positiv stime med hensyn til nye medlemmer.
– Der er dog positive takter i 2019 med flere nye medlemmer. Det betyder naturligvis mere på indtægtssiden. Godt arbejde af handelschefen.

Han nævnte også projektet på Banegårdspladsen. Her spår han at byen kommer til at opleve en spændende udvikling. Sammen med Handelschef Lars Bisgaard Andreasen har Jan Kjølby, på vegne af Brønderslev Handel, siddet i det midtbyråd der har været med til at udforme det spændende oplæg der er lagt frem for byrådet.

– Vi har fået gennemarbejdet og fremlagt en plan for byrådet, som vil give Banegårdspladsen og midtbyen et kæmpe løft, og det trænger gevaldigt. Vi kan med denne plan få et fantastisk centrum, en oase i vores midtby, som sammen med det kommende byggeri ved retsbygningen, vil tiltrække endnu flere gæster, kunder og nye borgere til vores by, fortalte Jan Kjølby til de fremmødte medlemmer.

Der blev også tid til at omtale Restaurant Hedelund, som brændte i Maj 2018.
– Brønderslev Handel har overfor kommunen påpeget vigtigheden i at få fjernet den nedbrændte bygning, så det ikke er det triste syn, der møder de mange gæster som vil besøge vores smukke park. Kommunen har nedsat en gruppe, hvori formanden for grundejerforeningen er valgt. Hverken Borger 9700 eller Brønderslev Handel er repræsenteret her, men vi får løbende informationer omkring arbejdet med genrejsningen af et nyt Hedelund.

2018 var også et år med stor debat om julebelysningen i byen. Jan Kjølby beklager at Brønderslev Handel desværre ikke længere har de økonomiske muskler til at påtage sig denne opgave.
– Bestyrelsen har orienteret kommunen om, at vores økonomiske situation ikke ser meget bedre ud for 2019. Vi håber naturligvis på at det lykkes at få vores flotte julebelysning op i år. Vi har imidlertid igennem pressen set udtalt fra Karsten Frederiksen, formand for teknik og miljø, at der er besluttet at fortsætte med nuværende ordning og dermed samme tilskud til kommunens 3 største byer. Det er fortsat et håb og ønske fra Brønderslev Handels side, at vi kan finde en løsning, inden julen atter står for døren.

Jan Kjølby sluttede af med at takke de mange som yder en stor indsats for Brønderslev Handel.
-En speciel tak til Bo Christensen som altid stiller op og piller ned efter hvert arrangement, vi holder. Han har om nogen fortjent en hyldest. Sammen med Kirsten som også hjælper til med vores elektroniske gavekort, skal her lyde et stort tak til jer fra alle handlens medlemmer. Også tak til drengene fra vinfestivalen. De bruger også en masse fritid på at skabe en ny tradition i byen. Arrangementet vokser og bliver bedre år for år. Det er skønt med ildsjæle, som vil og gør noget for byen.

Foto: Det var ikke kun Jan Kjølby der takkede af til generalforsamlingen. Også Christian Jensen stoppede efter 14 år i bestyrelsen, og Anne-Mette Mortensen stoppede efter 8 år i bestyrelsen.
Alle tre fik klapsalver og en lille gave for deres store indsats.
Fra ventre: Christian Jensen, Anne-Mette Mortensen og Jan Kjølby.

Kilde: Brønderslev Handel, Lars Bisgaard Andreasen

 
Next Post

Medaljer til Brønderslevboksere

Broenderslev Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Brønderslev Avis
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.