En glad Kim Pfänner, der er varehuschef, fortæller at Føtex i Brønderslev snart får 25% af sit energiforbrug dækket af egen grøn energi. For oppe på taget af butikken er der i øjeblikket ved at blive installeret hele 756 paneler med solceller.
Når det hele er færdigmonteret og tilsluttet, vil panelerne kunne producere 250.000 kWh og dermed reducere butikkens CO2 udslip og Føtex Brønderslev vil give sit bidrag til den grønne omstilling. Arbejdet forventes afsluttet inden efteråret.
Kilde: Vores By Brønderslev.