Onsdag middag var der taler og officielle spadestik af Borgmester Mikael Klitgaard på byggepladsen ved det kommende store Padel Center på Velkomstcenter Syd 10 ved MacDonalds mellem Ø. Brønderslev og Brønderslev. Forinden var de store entreprenør maskiner dog gået i gang og kommet godt i gang med at grave ud til det 2.350 m2 store byggeri.

Foto: Der lyttes til talerne af ejerkredsen bag centeret, fra venstre Christian Moselund, Mads Bjerregaard samt Jonas Dinesen Jensen. Foto Tex

Man skulle have været i jorden allerede i starten af februar, men nogle gasledninger i jorden drillede kommunen og det problem skulle først klares inden adgangs forhold og udgravningen kunne begynde, det blev dog klaret hurtigt og smidigt fra Kommunens side af.

Foto: Arkitekt Mads Klæstrup Borup fra Signatura, holder tale mens Borgmester Mikael Klitgaard lytter på! Foto Tex

Jonas Dinesen Jensen bød alle velkommen og talte lidt om byggeriet inden at arkitekt på byggeriet, Mads Klæstrup Borup fra Signatura og Borgmester Mikael Klitgaard holdt deres taler, så skålede alle i Champagne for projektet og Borgmesteren tog første spadestik.

Nu da grave maskinerne allerede var gået i gang med udgravningen, så synes Jonas Dinesen Jensen fra Padel Nord, at Borgmester Klitgaard kunne begynde at grave ud til kloakledningen, så gik spadestikket jo ikke til spilde..