Foto. Viceborgmester Karsten Frederiksen og Borgmester Michael Klitgaard talte til de fremmødte. Foto Tex.
Onsdag formiddag Kl. 09.00 var Brønderslevs Kommunes politiske top at finde udenfor Ø. Brønderslev Kirke. Ikke fordi at der skete nogen politiske gifte-mål i Kirken. Men på området lige udenfor kirkegårdens kampstensmure, skulle der tages det første spadestik til Ø. Brønderslevs nye bypark.
Der var pyntet flot op med flag langs kanten af Hvilshøjvej og en god flok indbyggere var mødt op til højttidligheden, hvor altså både Viceborgmester Kasten Frederiksen og Borgmester Mikael Klitgaard var mødt frem.
Begge holdt en lille tale, inden skovlen kom i jorden. Det samme gjorde repræsentanter fra Ø. Brønderslev Menighedsråd ved Pia Christensen og Borgerforeningen med Birgit Søndergaard Nielsen samt Peter Stecker fra Ungdomsskolen, der jo kommer til at ligge lige midt i smørhullet i den dejlige bypark. Arealet med byparken kommer også til at rumme 10 stk. nye boliger, der hovedsageligt fordeles i den syd/østlige ende af området ved Sankelmarksvej.