torsdag 22. maj 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Første spadestik tages i dag – Danmarks mest effektive og bæredygtige køleanlæg

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Første spadestik til fjernkøling på Nyt Aalborg Universitetshospital

For knap et år siden indgik Region Nordjylland og Aalborg Forsyning en aftale om levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital.

I dag tirsdag d. 13. august tager Region Nordjylland og Aalborg Forsyning første spadestik til anlægget.

Søvand vil køle hospital

Anlægget skal producere køling til det 170.000 kvm store universitetshospital i Aalborg Øst med vand fra Aalborg Portlands kridtsø, hvilket er både klimavenligt og miljørigtigt.

Fjernkøling følger de samme principper som fjernvarme, men i stedet for at pumpe varme i rørene pumpes der koldt vand i rørsystemet. Fra den over 30 meter dybe sø vil vand på 4-14 grader blive pumpet op og via en 3,6 km lang ledning sendt til en kølecentral nord for det nye universitetshospital, hvor det blandt andet skal levere køling til patientstuer, personale- og kliniske faciliteter samt medicinsk udstyr.

Køling af hospitalet med det kolde søvand er CO² besparende, da det kræver et meget lille strømforbrug i forhold til andre former for køling. Det vil således kun være pumpeeffekten, der kommer til at belaste anlæggets CO² regnskab, hvilket ligger godt i tråd med, at Region Nordjylland er klimaregion og arbejder med CO² reduktion.

– Region Nordjylland har været klimaregion i en årrække, så et projekt som fjernkøling ligger i en naturlig forlængelse af de initiativer, vi allerede har sat i gang. Vi er derfor glade for, at vi kan bruge lokale ressourcer til fjernkøling, og at vi har et godt samarbejde både med Aalborg Forsyning, Aalborg Kommune og Aalborg Portland. Ved at bruge fjernkøling er vi med til at passe på miljøet, og vi kan bidrage til at opnå Danmarks klimamål. Og så husker vi nok alle både denne og sidste års varme sommer. Det har lært os, at det er vigtigt, at vi kan køle vores hospitaler, så patienter har det godt på stuerne, og personale har et ordentligt arbejdsmiljø, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.

Region Nordjylland bidrager allerede til opnåelse af klimamålene ved blandt andet nedbringelse af energiforbrug, grøn transport, mindre affaldsproduktion, øget genanvendelse og mindre ressourceforbrug. Derudover har regionsrådet i 2019 afsat ressourcer til en klimahandlingsplan, hvori et af virkemidlerne er udarbejdelse af lokale klimahandlingsplaner på de enkelte virksomheder og enheder i regionen i løbet af efteråret 2019.

Grøn region og kommune

Fjernkøleanlægget vil blive det mest effektive og bæredygtige fjernkølingssystem i Danmark.

  • Ligesom Region Nordjylland arbejder vi hos Aalborg Kommune målrettet med bæredygtighed, bl.a. med FNs Verdensmål. Aalborg Kommune er allerede i førersædet internationalt, når det handler om at tænke klimavenligt og bæredygtigt, så at det netop er i Aalborg, et sådant samarbejde bliver en realitet, er kun naturligt, fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

 

Fjernkøling kan bruges til at levere kulde og nedkøling til eksempelvis aircondition, maskiner og servere og erstatter dermed normale eldrevne køleanlæg. Fjernkølingen fra Aalborg Forsyning vil oftest være over fem gange så effektiv som traditionelle anlæg, og vil dermed give kunderne en både billig, simpel og CO2– besparende løsning med samme forsyningssikkerhed, som de kender fra fjernvarme i dag.

  • Anlægget er det eneste hidtil eneste af sin art i Danmark, og det er Aalborg Forsyning, som er bygherre på såvel pumpestation, distributionsnet som kølecentral, og som skal stå for driften af anlægget i mindst tyve år frem. Universitetshospitalet vil således være den første modtager af køling, men det vil være muligt at udvide systemet, så der i fremtiden kan tilsluttes flere kunder til anlægget, så andre erhverv og institutioner i Aalborg Øst fremadrettet også kan få glæde af denne attraktive og bæredygtige teknologi, siger Lasse P.N. Olsen, bestyrelsesformand i Aalborg Forsynings

Byggeperioden vil strække sig fra 2019-2021, og anlægget forventes sat i drift medio 2021.

Fakta

  • Pumpeanlæg ved kridtsøen og 3,6 km transmissionsledning til Aalborg Universitetshospital
  • Anlæggelse af en kølecentral nord for universitetshospitalets Serviceby samt et 3,3 km langt distributionsnet på hospitalsområdet i Aalborg Øst

Den samlede anlægssum for fjernkølesystemet bliver cirka 125 mio. kr.

Kilde: Region Nordjylland

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Tre mænd sigtes for indbrud i tøjforretning

Næste indlæg

​Fire råd til dig, der vil i form

Næste indlæg

​Fire råd til dig, der vil i form

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.