Den lovede fødevare check, der blev til som samarbejde mellem daværende regering, socialistisk Folkeparti og Enhedslisten og som skulle modtages af bl.a. pensionister og andre økonomiske trængte borgere, udbetales fra i morgen mandag d. 4 maj og frem til onsdag d. 6 maj 2026.
Pengene går automatisk ind på modtagernes NemKonto. Udbetalingen blev vedtaget af folketinget mfl. som en kompensation til samfundets svageste grupper, for de store stigninger i leveomkostningerne de seneste par år. Udbetalingen sker pr. automatik til de grupper som modtog pension eller anden offentlig ydelser i november 2025 og man skal ikke ansøge der om, kun hvis man f.eks. er pensionist og bor i udlandet og ikke har modtaget ydelsen senest d. 6 maj 2026.
“Fødevarechecken er et skattefrit engangsbeløb til grupper, som vurderes i særlig grad at være ramt af højere fødevarepriser.”
Modtagergruppen omfatter:
• 2.500 kroner til modtagere af forsørgelsesydelser.
• 2.500 kroner til folkepensionister med en likvid formue på op til 350.000 kr.
• 1.000 kroner til blandt andet modtagere af SU med udeboendesats, SVU, maritim uddannelsesstøtte, andre skole- og uddannelsesydelser, og til elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne med en uddannelsesaftale med videre.
• 5.000 kroner til børnefamilier, hvis den enkelte forælder har en personlig indkomst på under 498.200 kr.
OBS: Udlændinge, der opholder sig ulovligt i landet og har en verserende udsendelsessag, er på tålt ophold eller er udvist ved endelig dom, har ikke ret til checken.









