Lørdag d. 14 februar kl. 11.00.
Selv om banerne absolut ikke er grønne endnu og meteorologerne slås om hvem der kan love mest sne i weekenden, så holder ØBI Fodbold deres traditionelle senior standerhejsning på lørdag og selvom det er koldt i vejret, så skal man nok få varmen lover ØBI´s Fodboldformand Martin Dunker, som altid sluttes der af med en god omgang varm suppe i cafeteriaet efterfølgende.

Opstarten er for både damer og herre senior spillere, Damernes træner Mads Holm er selvfølgelig til stede og det samme er afløseren for sidste sæsons herretræner Jørgen “Jøsse” Larsen. Hvem den nye træner så er, bliver afsløret på standerhejsningen slutter Fodboldformand Martin Dunker.
ØBI holder selvfølgelig også Standerhejsning for børneholdene indskyder ØBI Hovedformand Laila Mogensen, det sker lidt længere henne på året, det er planlagt til at ske lørdag d. 21 marts kl. 10.00. og er for årgang 2016 – 2022.
Laila slutter samtalen med Brønderslev Avis´s udsendte, med at indskyde at hvis der er nogle læsere der døjer med at få tiden til at gå, så mangler vi altid flere folk i ØBI og det behøver ikke være være hver uge, men gerne et par gange om året når vi har arrangementer i afdelingerne. Klubben er presset på frivillige og vi mangler nye friske hænder og nye input over alt, bl.a. har vi desværre måtte aflyse årets sommerfest fordi vi mangler folk til praktiske opgaver, så kontakt gerne Laila eller andre fra klubbens bestyrelser hvis du gerne vil bidrage til byens liv.
Link til ØBI Hjemmeside: https://www.oebi.dk/






