Kommunevalg 2025

Det Konservative Folkeparti, Borgerlisten, Det Radikale Venstre og Moderaterne har indgået aftale om et valgforbund ved kommunalvalget i Brønderslev Kommune den 18. november 2025.

Formålet med valgforbundet er at sikre, at flest mulige stemmer tæller, så byrådet afspejler den politiske mangfoldighed og de mange forskellige holdninger i kommunen. Valgforbundet er udelukkende teknisk og binder ikke partierne politisk – hvert parti går til valg på sine egne mærkesager.

Fælles udtalelse fra partierne:
”Vi går sammen i et valgforbund for at sikre, at flest muligt stemmer bliver omsat til mandater. Vi står hver især på vores egne mærkesager, men ønsker samtidig, at valgkampen og debatten i Brønderslev foregår i en ordentlig og respektfuld tone – for borgernes skyld,” siger partierne bag aftalen.

Partierne er åbne for, at andre partier kan blive en del af valgforbundet, hvis der opnås enighed herom.

Partierne bag aftalen:

  • Det Konservative Folkeparti
  • Borgerlisten
  • Det Radikale Venstre
  • Moderaterne

Kontaktpersoner for yderligere information:

Peter Stecher, Det Konservative Folkeparti, tlf. 2022-7767

Steen Søgaard Petersen, Borgerlisten, tlf. 2238-8108

Dorthe Kerschus, Det Radikale Venstre, tlf. 2536-1000

Thomas Skovgaard, Moderaterne, tlf. 2221-0130