Storslået awardshow hyldede fritids- og kulturlivet i Brønderslev Kommune Fredag d. 20. marts 2026 blev der for første gang afholdt en samlet Fritids- og Kulturpris i
Brønderslev Kommune – og det blev en aften, der sent vil blive glemt.

Asaa Hallen dannede rammen om en festlig og stemningsfuld awardshow med omkring 400 deltagere, hvor fællesskab, engagement og imponerende præstationer var i centrum.
Brønderslev Kommune har netop afholdt en fantastisk aften, hvor både fritids- og kulturlivet blev hyldet på scenen. Aftenen bød på både prisoverrækkelser og underholdning i topklasse, og de mange fremmødte var med til at skabe en helt særlig stemning.
På scenen blev en lang række værdige vindere fejret for deres indsats og resultater i det forgangne år. Blandt andet blev kommunens mange DM-, EM- og VM-vindere hædret – i
alt 11 mestre, der repræsenterer et imponerende spænd af sportsgrene. Derudover blev følgende priser uddelt: Årets Leder, Årets Forening, Årets Præstation, Årets Ungdomsleder,
Handicapprisen, Spejdersamvirkets Ildsjælepris, Idrætssamvirkets Ildsjælepris, Radio 101,2 FM Årets Sportsnavn, Kulturprisen og Hall of Fame.
Aftenens højdepunkter var blandt andet uddelingerne af Spar Nord Banks Hall of Fame og Kulturprisen, som henholdsvis Birte Holst Andersen fra Tolstrup-Stenum Idrætsforening og
Jernstøberiet Asaa vandt. Underholdningen blev leveret af impro-comedytrioen Specialklassen og sanger Matilde Alexandra, som begge bidrog til en festlig og underholdende aften.
Alle vindere modtog en specialdesignet statuette skabt af Havekunst v/ Klaus Jensen samt en gavecheck, mens DM-, EM- og VM-vinderne modtog et kunstværk designet af
Brammerdesign. Vinderne af Kulturprisen og Hall of Fame blev yderligere hædret med en gavecheck på 10.000 kr.
Aftenen var ikke blot en fejring af resultater, men i høj grad også en hyldest til det stærke foreningsliv og de mange frivillige kræfter i Brønderslev Kommune. Foreningerne og de frivillige i Brønderslev Kommune fortjener i den grad at blive hyldet og denne aften viste med al tydelighed, hvor stor en betydning de har for fællesskabet og livet i kommunen.

Alle nominerede og vindere:
Årets Leder
Lene Zakariasen (Brønderslev Svømmeklub anno 2008), Vinder
Camilla R. Christiansen (Dronninglund Gymnastikforening), Nomineret
Thierry Orial (Asaa SUP), Nomineret
Årets Forening
BI Håndbold, Vinder
Asaa Vinterbadeklub, Nomineret
Brønderslev Gymnastikforening, Nomineret
Årets Præstation
Stinna Morell Lerche (Asaa SUP), Vinder
Oliver Bager (Brønderslev Floorball Club), Nomineret
Marlene Emma Mattesen Skriver og Jeanette Mattesen (Brønderslev Gymnastikforening), Nomineret
Årets Ungdomsleder
Fiona Steffensen (BI Fodbold), Vinder
Mads Bay Graahede og Marcus Selmer Pedersen (Dronninglund Idrætsforening Badminton), Nomineret
Trænerteamet Klokkerholm: Isabelle, Lasse, Anna og William (Klokkerholm Idrætsforening), Nomineret
Handicapprisen
John Ravn Johnsen (Sind Brønderslev), Vinder
Spejdersamvirket Ildsjælepris
Lisbeth Kjær Thastum (Brundurs Gruppe), Vinder
Lena og Christian Mosevang (Hjallerup Grønne Spejdere), Nomineret
KFUM Asaa, Nomineret
Kilde: Fotos og omtale fra Brønderslev Kommune







