Juletræet blev tændt af Julemanden sammen med masser af børn og andre juleglade sjæle

Det vrimlede med børn og forældre da julemanden landede på Agerbæks tag og blev hjulpet ned på gade niveau af en stigevogn fra Brønderslev Brandvæsen, senere fulgte alle Julemanden ned til det flotte juletræ i Algade til tonerne fra Brønderslev Harmoniorkester, mens Snedronningen, Elnis og Mandelmanden sørgede for den rigtige julestemning. Nogle af de lokale butikker havde også sørget for deres maskotter var på gaden.

Handelschef Pia Mikkelsen, er da også ovenud tilfreds med fremmødet af de mange mennesker, der efterfølgende kunne handle julegaver og Black Week tilbud i byens mange butikker, hun nævner at butikkerne også har længe åben i aften, helt frem til kl. 20.00 da det jo er Black Friday og der er mange gode tilbud rundt om i byen, så det er bare med at komme afsted.

En træt, men glad Pia afslutter samtalen med Brønderslev Avis og siger at man skal handle med hjertet og gør det lokalt, så er butikkerne også her i morgen. I december måned har Brønderslev Handel flere tiltag, bl.a. går Julemanden rundt i byens gader og Nissebanden spiller julemusik, se mere her: https://broenderslevhandel.dk/begivenheder/
Artikelfotos: Michael Wittrup – Vores By Brønderslev.





