fredag 20. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Er du bekymret eller bange for COVID-19? Gode råd for at undgå helbredsangst her!

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Hos nogle personer kan bekymringen for smitte med ny corona virus fylde så meget, at det udvikler sig til en decideret angsttilstand. Det kaldes helbredsangst. Sundhedsstyrelsen har samlet en række gode råd til, hvordan vi passer på os selv og hinanden, så frygten ikke tager overhånd.

Som borgere bliver vi hele tiden eksponeret for ny information, og vi bliver dagligt konfronteret med forskellige scenarier og konsekvenser af COVID-19 udbruddet. De mange tiltag, som er indført i samfundet for at afbøde smitten, har haft stor indflydelse på vores hverdag og for vores kontakt og samvær med hinanden. Og uvisheden om, hvornår hverdagen igen bliver normal kan gøre mange ekstra bekymrede.

”Det er meget naturligt, at man oplever et øget niveau af stress, bekymring, frygt og ensomhed, og det er vigtigt, at vi passer på os selv og hinanden. Vi skal stå sammen og hjælpe hinanden med at rumme disse følelser, også selvom det må ske på afstand via eksempelvis telefon- eller videoopkald, ” siger Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Helbredsangst

De fleste vil kunne håndtere den frygt og de bekymringer, som de oplever, men hos nogle vil frygten kunne udvikle sig til en egentlig angsttilstand. Det kaldes helbredsangst.

Helbredsangst kan være belastende og ødelæggende for ens livskvalitet. For nogle kan det betyde, at man isolerer sig i unødig grad og måske foretager valg, der kan være dårlige for helbredet.

” Det er vigtigt, at man ikke lader være med at søge læge, og at man ikke aflyser planlagte besøg på sygehuset på grund af frygt for smitterisiko. Vores sundhedsvæsen er indrettet, så patienter med symptomer på COVID-19 bliver adskilt fra andre patienter,” fortæller Niels Sandø.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en pjece om, hvad man skal være særlig opmærksom på, hvis man plages af bekymringer for eget og andres helbred. Pjecen giver råd til, hvad man selv kan gøre for at håndtere sin frygt og angst, og hvornår man skal søge hjælp.

Foruden pjecen, har Sundhedsstyrelsen også lavet et mere uddybende materiale om helbredsangst, for dig der gerne vil vide mere:

Pjece: Ny coronavirus og frygt for sygdom

Epidemien med ny coronavirus vil hos mange vække en naturlig bekymring for, at man selv eller andre kan blive smittet og måske blive alvorligt syge. Men for nogle kan bekymringen tage overhånd og blive til angst, som fylder så meget, at det påvirker hverdagen. Det kaldes helbredsangst.

Her kan du læse om symptomerne på helbredsangst, og hvad du skal være særlig opmærksom på hos dig selv og dine nærmeste. Hvornår skal du søge hjælp eller opfordre andre til at gøre det? Og hvad kan du selv gøre for at håndtere angsten?

Se rådene her: 

Pjece: Ny coronavirus og frygt for sygdom

Uddybende materiale om COVID-19 og helbredsangst

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Koncert med Jan Harbeck Quartet i Den Runde Pavillion forsøges flyttet

Næste indlæg

Politiet med bøn: Udnyt de skæve tider og vis hensyn over for ældre og udsatte

Næste indlæg
Politiet med bøn: Udnyt de skæve tider og vis hensyn over for ældre og udsatte

Politiet med bøn: Udnyt de skæve tider og vis hensyn over for ældre og udsatte

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.