Nordic Cleaning APS fra Dronninglund åbner i morgen, fredag d. 30 juni, deres nye Brønderslev afdeling i Østergade 84-86, i de 400 kvm store lokaler ved siden af Farvebøtten
Nordic Cleaning Aps udfører erhvervsrengøring, privat rengøring, praktisk hjælp og sælger rengøringsartikler, de har fået en del nye borgere til praktisk hjælp i Brønderslev Kommune, der er derfor behov for, at få en fast afdeling i Brønderslev by.
Den ene Indehaver af Nordic Cleaning Aps, er Klaus Larsen, han fortæller til Brønderslev Avis, at firmaet har 13 servicebiler der ruller rundt i hele Danmark. De laver alt fra vinduespudsning ved erhverv, men også hos private, til nedblæsning af kornsiloer, rengøring af landbrugs stalde, specialopgaver med højde-rengøring mm. To af disse biler kommer fremover til at køre ud fra Brønderslev afdelingen i Østergade.

Firmaet har 21 dygtige ansatte, inden Brønderslev afdelingen kommer ind i billedet, her er der foreløbigt ansat 5 nye rengøringsfolk, Klaus fortsætter: ” Vi har nok nogen af de bedste medarbejdere, de gør virkelig et godt arbejde ude hos kunderne og hvis det brænder på i firmaet, så giver de gerne en ekstra hånd med. Alle disse gode medarbejdere skal selvfølgelig også have ordnede forhold i deres daglige arbejdsdag, derfor har vi selvfølgelig overenskomst med fagforeningerne 3F og HK.
Klaus har købt hele den 1.730 kvm store bygning der tidligere indeholdt ABS Auto og efter Farvebøtten og nu Nordic Cleaning Aps er flyttet ind, kommer der endnu en ny virksomhed på 500 kvm, dette kan vi dog ikke oplyse hvem er i øjeblikket, men det kan vi komme ind på senere, der er stadig et komplet autoværksted med værktøj, 5 lifte, malerkabine og klargøringshal, værkstedet skal gerne lejes ud snart, så har man en god forretningsplan med et ønske om autoværksted midt i Brønderslev by, så kontakt gerne Klaus Larsen på tlf. 31101922.

Farvebøtten og Nordic Cleanings Aps´ nye lokaler indvies i morgen, fredag kl. 13.00 af Borgmester Mikael Klitgaard, alle er selvfølgelig velkommen, de to nye firmaer byder på gratis pølser og sodavand fra kl. 13 – 16.00.
Brønderslev Avis byder Klaus og Nordic Cleaning Aps velkommen til byen.