Supermarkedet Løvbjerg i Brønderslev oplevede i denne uge at svindlere brugte fotos fra deres og andre Løvbjerg butikker, for at narre borgere til at oplyse deres kreditkort oplysninger, når de skulle modtage en julegave eller kontant Pengepræmie fra gruppen, der kaldte sig Løvbjergs Venner.
Løvbjergs personale opdagede dog hurtig svindelforsøget og var ude og advare borgerne mod at oplyse noget til folkene bag gruppen, da det var ren svindel og intet havde med Løvbjerg kæden at gøre. Der var absolut intet at vinde, men masser at tabe. Facebook hjalp Løvbjerg med at begrænse opslaget. Svindlerne forsøgte at bruge julen med al dens stress og travlhed til at overbevise travle borgere om at oplyse deres Cpr. nummer og bankinfo, noget som Løvbjerg aldrig vil gøre.
Husk på, at lyder det for godt til at være sandt, så er det oftest også sådan!