En meget glad Haydar Celiker byder indenfor på restaurant SASON i Algade i Brønderslev midtby. Det er jo første dag efter den lange Corona eller Covid-19 nedlukning af restauranterne rundt om i landet, nu er der endelig åbent for spisende kunder igen.

Foto: Jensine Leth & Haydar Celiker tager imod på restaurant Sason. Foto Tex

Haydar fortæller til Brønderslev Avis´s udsendte, at mange kunder har ringet og booket bord til i dag, alle var glade for at man nu måtte spise i restauranten.

Haydar siger: – Vi har taget de forbehold som restriktionerne byder os, vi har fjernet nogle siddegrupper så der er 2 meter mellem bordene og der står håndsprit flere steder i lokalet til fri afbenyttelse. Vi har ingen glasvæg i baren, for der er ingen stole eller plads til at kunderne spiser der.

Foto: En kunde betaler for sin mad. Foto Tex

Take-out mad har reddet en stor del af vores budget under Coronakrisen, folk har støttet os og brugt os meget, det er vi meget taknemlige for. Nu ser vi bare frem mod en god varm sommer, så folk kan sidde ude og spise i vores flotte gårdmiljø, der blev opdateret sidste efterår, så man kan sidde og spise i læ, men stadig ude i den friske luft, slutter Haydar Celiker.